G.I.Joe indtager Kre-O Nyheder

I forbindelse med tegneseriemessen New York Comic Con, der løber af stablen i denne weekend, har Hasbro løftet sløret for en række nye sæt til deres byggesystem Kre-O, baseret på de klassiske G.I.Joe-figurer. Serien kommer i første omgang til at bestå af i hvert fald syv forskellige byggesæt samt en serie af de såkaldte Single Packs, hvor 12 figurer kan købes enkeltvis i små lukkede pakker til de, der blot har lyst til at samle på figurerne. På samme måde som det fx er tilfældet med Kre-O Transformers Single Packs.

Det er ikke første gang, at Hasbro vælger at lancere nye Kre-O produkter i forbindelse med en tegneseriemesse. Til San Diego Comic  Con i sommer fik de mange gæster en forsmag på de kommende Kre-O Star Trek-figurer. Hvorvidt G.I.Joe- eller Star Trek-sættene kommer til salg i Danmark vides endnu ikke.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , ,