Team Fortress 2-figurer i begrænset oplag Nyheder

Hvis du mere er til en blød oplevelse, lancerer Neca også plyds-versioner af Team Fortress 2-figurerne Pyro og Scout.

Legetøjsproducenten Neca har lavet en aftale med spiludvikleren Valve om at lancere to actionfigurer med udgangspunkt i spillet Team Fortress 2. De to figurer er baseret på henholdsvis Demoman og Pyro og måler hver især 16,5 cm i højden. Begge figurer har 25 bevægelige punkter, og mens Demoman er udstyret med en granatkaster, er Pyro ikke overraskende forsynet med en flammekaster.

De to figurer udgives kun i et begrænset oplag, og som noget lidt usædvanligt følges de til dørs af en kode, der skulle låse op for ekstra funktioner i selve Team Fortress 2. Hvilke funktioner der er tale om, vil Neca imidlertid ikke afsløre. Actionfigurerne sættes til salg i januar 2013.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.