Dyrene indtager Lego i eventyruniverset Chima Nyheder

Hele 13 nye produkter indtager legetøjshylderne den 10. januar 2013, når Lego lancerer deres helt nye produktserie Chima og inviterer indenfor i et helt nyt fantasiunivers. I følge Lego er det første gang de anvender et eventyrunivers med dyr i konstruktionslegetøj, og Chima beskrives som et enestående koncept indenfor drengelegetøj.

Målgruppen for Chima er de drenge, der gerne vil have en dyreverden at lege med, men som ikke er til de lege omkring pasning og pleje, som mange af de eksisterende legetøjsprodukter med dyr ellers indbyder til. Chima spreder sig over flere platforme og består foruden de velkendte konstruktionssæt også af actionfigurer, tv-tegnefilm, brætspil til smartphones og det sociale spil SpeedorzTM.

“Vi ønskede at give børnene en virkelig integreret legeoplevelse i en ny og hidtil uset fantasiverden. I dag leger børn på forskellige platforme samtidig, og med LEGO Chima håber vi at skabe en fantastisk og uendelig legeoplevelse, uanset om barnet leger i den virtuelle verden eller fysisk, alene eller sammen med andre”, siger Gitte Bloch Eskildsen, Brand Manager for LEGO Chima.

I første omgang lanceres 13 forskellige Chima-produkter: Syv konstruktionssæt og seks forskellige SpeedorzTM – prisniveauet ligger fra 699 kr til 99,99 kr. Senere på året lanceres en række actionfigurer, og til august er et brætspil klar.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , ,