fbpx

Disney går efter Skylanders

/
/
img

Der kan ikke være tvivl om, at ledelsen hos Disney har bidt mærke i, at spiludgiveren Activision de sidste to år, specielt på det amerikanske marked, har siddet solidt på salget af legetøj med figurerne til de populære Skylanders-spil. Det marked vil Disney selvfølgelig gerne have del i, og det skal ske med lanceringen af Disney Infinity.

Disney Infinity kommer i første omgang til at bestå af tre spil baseret på Pirates of the Caribbean, Monsters Inc og De Utrolige. Ligesom i Skylanders ledsages spillene af  en såkaldt Disney Infinity Base, hvor spillerne kan placere actionfigurer og udstyr baseret på de forskellige Disney-universer. Figurer og udstyr, der i spillene låser op for nye baner og oplevelser.

Men figurerne vil også kunne bruges i det, som Disney kalder Toy Box-funktionen. Her får spillerne lejlighed til at bygge deres egne virtuelle verdener og spille forskellige spil, hvor figurer, der ellers ikke normalt har noget med hinanden at gøre i Disneys eventyruniverser, får mulighed til at mødes. Virtuelle verdener, som spillerne nemt kan dele med hinanden.

Disney Infinity er planlagt til udgivelse i juni, og kommer i første omgang til spillekonsoller og pc, men spredes senere ud til både internetspil og smartphone. Foruden selve spillene består Disney Infinity i første omgang af 40 forskellige stykker udstyr og 17 actionfigurer.

Disney_Pixar Compilation Image

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :