Skylanders delt i to Nyheder

Det kommer næppe som den store overraskelse, at spiludgiveren Activision senere i år er klar med et helt nyt Skylanders-spil – alt andet ville være forretningsmæssigt uansvarligt i forhold til de seneste salgstal, som viser, at der på verdensplan er solgt mere end 100 millioner Skylanders-figurer siden det første spil udkom i 2011.

Skylanders delt i to (2)Det næste spil i serien får titlen Skylanders Swap Force, og med det bliver der plads til 16 helt nye figurer i den eventyrlige plastikverden. De nye figurer kan, som spillets navn antyder, deles i to, så figurernes bentøj og overkrop kan sættes sammen på kryds og tværs. Det giver mulighed for at kombinere figurernes evner inde i spillet på i alt 256 forskellige måder.

Foruden de 16 nye delelige figurer kommer der også 32 helt almindelige Skylanders – 16 helt nye figurer og 16 nye versioner af allerede eksisterende figurer, samt otte nye Lightcore-figurer. Alle de gamle Skylanders-figurer vil selvfølgelig fungere i det nye spil, men hvis du skal bruge de nye delelige figurer, så får du også brug for at investere i den nye Swap Force portal.

Skylanders Swap Force udkommer i løbet af efteråret .

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , ,