fbpx

Slip det indre legebarn løs i Disney Infinity

/
/
img

Spil som Skylanders, Littlebigplanet og Minecraft har på hver deres måde defineret barnlig legesyge og skabt hele nye, herlige spiloplevelser. Men hvad nu, hvis alt det bedste fra disse spil smeltede sammen, og herligheden blev blandet op med vældet af kendte spilfigurer fra Disneys tegnefilmsuniverser? Velkommen til Disney Infinity.

Jack Sparrow fra Pirates of the Caribbean støder på Sully fra Monsters University, mens en by bygges op omkring dem, og de går lidt forvirrede rundt i de nye omgivelser. En kolossal kamprobot dukker pludselig op og skal til at angribe det umage makkerpar, men Hr. Utrolig fra De Utrolige ankommer i ellevte time, pulveriserer det mekaniske uhyre og flyver væk igen, mens Jack og Sully blot kan stå og se måbende til i et par sekunder, før de løber af sted mod henholdsvis et sørøverskib og et monsterland. Hvis det lyder helt sort, er det helt i tråd med vores første oplevelse med Disney Infinity.

Ved lanceringen af Disney Infinity vil der være 17 Disney-figurer på hylderne fordelt på tre såkaldte Play Sets – De Utrolige, Pirates of the Caribbean og Monsters University. Som i Skylanders har de små plastikfigurer med en RFID-chip i bunden, så de automatisk dukker op inde i spillet, når de placeres på en "Reader" i Disneys  Derudover kan du også placere såkaldte Power Discs under figurerne på platformen for at give dem særlige evner og ændre deres udseende. Endvidere vil spillet indeholde webkoder, der giver adgang til figurerne på de øvrige formater, som Disney Infinity også bliver udgivet på, for eksempel iOS.
Ved lanceringen af Disney Infinity vil der være 17 Disney-figurer på hylderne fordelt på tre såkaldte Play Sets – De Utrolige, Pirates of the Caribbean og Monsters University. Som i Skylanders har de små plastikfigurer med en RFID-chip i bunden, så de automatisk dukker op inde i spillet, når de placeres på en “Reader” i Disneys
Derudover kan du også placere såkaldte Power Discs under figurerne på platformen for at give dem særlige evner og ændre deres udseende. Endvidere vil spillet indeholde webkoder, der giver adgang til figurerne på de øvrige formater, som Disney Infinity også bliver udgivet på, for eksempel iOS.

“Idéen bag spillet er at skabe en platform for alt Disney-materiale, der både er udgivet og senere bliver udgivet,” fortæller John Vignocchi, der er Executive Producer på Disney Infinity. “Det lader de mange vidt forskellige grene af Disney-virksomheden arbejde sammen om at bringe kreativiteten ud til spillerne snarere end at beholde den hos udviklerne. For os handler Disney Infinity først og fremmest om ikke at genfortælle historierne fra de forskellige film, men om at udvide deres indhold.”

Disney Infinity beskrives allerbedst som en skønsom blanding af de vigtigste elementer fra spil som Skylanders, Littlebigplanet og Minecraft: Plastikfigurer på en portal, der skaber digitale udgaver af dem i spillet, kreative muligheder for at lave sine egne spil og en hel verden fyldt med byggeklodser, du kan lave et hav af ting i. Spillet er delt op i en del med tre forskellige Play Sets og sandkassedelen, hvor du kan lege helt frit med alle spillets elementer, Toy Box.

I de tre Play Sets er der adgang til De Utrolige-, Biler-, Pirates of the Caribbean– og Monsters University-verdenerne, som lægger sig tæt op ad de film, vi kender (Monsters University har først premiere i USA til juni i år).

Idéen med disse faste verdener er at give spillerne mulighed for at hoppe ind i det univers, de synes bedst om, og opleve det i interaktiv form, så disse Play Sets er med vilje holdt meget “rene” i den forstand, at Hr. Utrolig fx ikke kan tages med ind i Pirates of the Caribbean-sættet. “Kun figurer, der tilhører det pågældende univers, har adgang til det – det er med vilje, at de andre ikke kan komme ind. Vi vil ganske enkelt ikke risikere at ødelægge de forskellige Disney-universer ved at skabe forvirring,” forklarer Vignocchi.

Disney Infinity (3)Det er alt sammen meget fint – men det, de fleste af os jo helst vil, når det kommer til stykket, er fx at lade Jack Sparrow ræse rundt på Hr. Utroligs hoverboard. Her kommer Toy Box ind i billedet, hvor der er dømt legestue langt ud over sædvanlig sengetid.

John Vignocchi, der generelt griner og leger sig gennem hele præsentationen af spillet som en lille dreng fanget i en stor amerikansk mands krop, fyrer op for Toy Box og fortæller, at denne del af spillet lader spillerne bygge af hjertens lyst og spille frit i deres egne kreationer. For at understrege pointen laver Vignocchis kollega med controlleren aben Abu fra Aladdin om til en elefant, som Jack Sparrow efterfølgende skyder på med en “Goo Gun”, så den bliver endnu mere kæmpestor. Kort tid efter går det ud over Askepots karet, som pludselig får påmonteret gevaldige monstertruck-hjul, maskingeværer og missiler.

Spiludvikleren John Vignocchi fra Disney Interactive vil opfordre spillerne til at bygge alt fra Disneyland til kæmpestore flippermaskiner og sende det ind til Disney
Spiludvikleren John Vignocchi fra Disney Interactive vil opfordre spillerne til at bygge alt fra Disneyland til kæmpestore flippermaskiner og sende det ind til Disney

“Spillere med forbindelse online via fx Xbox Live eller PlayStation Network, kan invitere hinanden til at spille sammen og dele ting,” fortæller Vignocchi om Toy Box. “Efter lanceringen af spillet er det planen at indbygge et konkurrencesystem, hvor vi vil opfordre spillerne til at bygge alt muligt, lige fra Disneyland til kæmpestore flippermaskiner, og sende det ind til Disney. Vores folk vil derefter gennemgå alle designs, udvælge de bedste og gøre dem tilgængelige for alle spillerne direkte fra Disney. Det betyder, at vi hele tiden kan moderere alt indhold og gøre det familievenligt.”

Disney Infinity (2)På overfladen ligner Toy Box blot et lille hyggeland, hvor spillerne kan få afløb for alle deres vildeste Disney-fantasier. Men der gemmer sig utroligt spændende funktioner under kølerhjelmen, der giver mulighed for at bygge reelle spil. For eksempel viser Vignocchi, hvordan du med simple trykplader kan sammenkæde forskelligt legetøjs funktionalitet og fx starte fyrværkeri på et stadion, når en spiller træder ind på stadion hen over en trykplade. Derefter kunne du for eksempel stille et par mål op og lave en bold, så spillerne kunne tage sig en omgang fodbold. Eller fire mål og flere bolde og lave en helt ny variant af fodbold, hvis du er til den slags.

Disney Infinity (5)“Udviklerne har allerede fundet på et hav af skøre minispil,” griner Vignocchi. “Der er omkring 250 forskellige byggeklodser i startpakken til Disney Infinity, og vi har allerede set en Contra-inspireret 2D-shooter og en Gauntlet-agtig dungeoncrawler på kontoret. Ja, en af vores testere lavede en fuld version af Quidditch i Toy Box!” Han viser straks, hvordan der lynhurtigt kan bygges en Super Offroad-lignende bane, så Hr Utrolig kan fræse rundt i Barbies Corvette.

Disney Infinity bliver det største spil nogensinde fra Disney, og det siger ikke så lidt med alle de produktioner, firmaet efterhånden har i ryggen. Spillet udvikles i et større samarbejde mellem flere af koncernens afdelinger – bl.a. Disney Imagine, Consumer Products og Imagineering – og bruger den Octane-grafikteknologi, der har været anvendt i Toy Story 3 og Cars 2. Formår de at ramme den helt rigtige stemning i de forskellige Play Sets og gøre Toy Box-delen akkurat lige så skæg og vanvittig, som den ser ud, ligger der potentielt en helt ny landeplage og venter til sommer.

Tekst: Morten Skovgaard

Disney Infinity (1)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :