Tre nye Lego Mindstorms-modeller Nyheder

Lego Mindstorms (3)Når Lego til efteråret lancerer Mindstorms EV3, der er den seneste udgave af deres programmerbare Lego-klods, vil der, foruden de fem medfølgende modeller eller byggevejledninger i selve æsken, også være mulighed for at downloade byggevejledningerne til 12 såkaldte bonus-modeller.

Lego Mindstorms (2)De tre første af disse modeller er netop blevet vist frem i forbindelse med opfinderfestivalen Maker Faire i San Francisco. Der er tale om en elektrisk guitar designet af  Daniele Benedettelli, et whack-a-mole-spil udtænkt af Martyn Boogaarts og en triceratops bygget af Lasse Stenbæk Lauesen, der er software and applications developer hos Lego.

Du kan se Lasse Stenbæk Lauesen demonstrere de tre nye modeller på Youtube.

 

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , ,