Matchbox fylder 60 år Nyheder

Matchbox fylder 60 år (2)Det er i år 60 år siden det engelske firma Lesney Products begyndte at producere biler i miniformat – de berømte Matchbox-biler. Navnet skyldes, at bilerne oprindeligt var designet til at kunne opbevares i en tændstikæske.

Matchbox-varemærket er siden blevet overtaget af Mattel, der har valgt at fejre 60 års jubilæet med en helt særlig serie på 24 biler. Denne serie tæller blandt andet klassiske modeller som 64 Austin Mini Cooper, dobbeltdækkerbus, 1961 Jaguar E-type coupe, 62 VW Beetle, BMW politimotorcykel, Lamorghini Giardo og Porsche 911 GT3 2007.

De 24 biler lanceres alle i en helt særlig jubilæumsindpakning, og ledsages selvfølgelig af en klassisk æske til at opbevare bilerne i. Desværre markedsføres Matchbox-bilerne ikke i Danmark, derfor kræver den nostalgiske køretur i de små biler en tur omkring de udenlandske webbutikker.

I forbindelse med Matchbox 60 års jubilæum, har Mattel også produceret den lille hyggelige video herunder.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , ,