Verdens største Dødsstjerne i Lego indtager Malaysia Nyheder

Det har taget designerne i Legoland Californien godt 200 timer at designe verdens største Dødsstjerne i Lego, som netop har indtaget Legoland i Malaysia. Her skal den et ton tunge rumstation med en diameter på 2,3 meter indgå i forlystelsesparkens miniland de næste seks måneder, inden den skal videre rundt til nogle af de andre Legolande rundt om i verden. Hvornår eller om den kommer til Danmark vides desværre ikke.

Den imponerende Star Wars Dødsstjerne består af i alt 723.150 klodser, og er udelukkende bygget med klodser i farverne hvid, lysegrå, mørkegrå samt selvlysende. Dog indeholder rumstationen også en 135 kilo tung stålramme, der er med til at stabilisere den store Lego-konstruktion.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , ,