Legetøjsminder: Medstifter af Borgerlyst, Nadja Pass Artikler, Legetøjsminder

Det er svært helt præcis at fastslå hvad Nadja Pass arbejder med, og adspurgt ryger der med det samme adskillige ord på bordet: Konceptudvikler, skribent, foredragsholder, kulturkommentator, kursusarrangør og ideudvikler. Titlen skifter fra opgave til opgave, hvad end det er en, der er bestilt af erhvervsvirksomheder, ministerier eller blot er en udfordring, som er for sjov til at holde fingrene fra.

Nadja Pass er medstifter af samfundslaboratoriet Borgerlyst, der gennem en række eksperimenter skaber mere handlekraft i hverdagen. Her er hun blandt andet værtinde for forskellige samtalesaloner, hvor gæsterne snakker om vigtige emner på helt nye måder.

 

Hvilket stykke legetøj var det bedste, du havde som barn?
Jeg var faktisk ikke så god til at lege med legetøj som barn. Min mor grinede altid af, at jeg kunne få mere ud af at lege med en snor end med alt mit dyre legetøj. Men når det kommer til deciderede lege, så legede jeg mest fantasilege, hvor jeg forestillede mig lange eventyr, hvor jeg selv spillede hovedrollen i nogle meget omfattende universer.

Det blev klart sjovere, da min lillebror blev stor nok til at lege med. Så legede vi ”prinsesse og 6-årig dreng” dengang det var ligeså uopnåeligt for ham at blive 6 år som for mig at blive prinsesse. Eller ”prinsesse og delfin”, hvor min bror var en delfin, der var blevet skyllet op på land og som jeg/prinsessen fandt og kunne bære rundt på, fordi hun var den eneste, der havde en vandkjole, som delfinen kunne overleve på. Jo …

Jeg brugte også rigtig meget tid på at tegne og indrette drømmehuse på papiret. Gerne i seks etager, hvor børnene havde hver deres etage med alle mulige luksusværelser, mine legepladser og indendørs tivolier. Og så har jeg altid klippet rigtigt mange papirklip, så jeg keder mig aldrig, hvis jeg har en saks i hånden.

Da jeg blev lidt ældre var jeg meget optaget af at skrive, opsætte teaterstykker og forfatte revyer. Jeg tvangsindlagde gerne hele klassen, mine fætre eller gæsterne til at spille med – og havde gerne brugt flere uger på at planlægge det hele og fordele rollerne. Men igen var det mest noget, man skulle forestille sig. Det krævede ikke så mange rekvisitter andet end dengang til klassens time, hvor jeg havde fundet på en spøgelseshistorie, der foregik inde i Glyptotekets mumiesamling og derfor krævede en afsindigt masse ruller toiletpapir til mumiekostumerne.

Men det med toiletpapiret var en undtagelse. Langt, langt, langt de fleste af mine lege foregik oppe i mit hoved og krævede bare en virkelig god forestillingsevne – så var den i vinkel. Så jeg var meget billig i legetøjsdrift.

 

Hvilket stykke legetøj har du ønsket dig allermest som barn – uden nogensinde at have fået det?
Jeg har et traume med, at jeg virkelig drømte om at køre på nogle bestemte gokarts i minibyen på trafiklegepladsen ved Parken, men jeg var alt for lille – og glædede mig helt afsindigt til, at jeg blev stor nok. Og så glemte jeg alt om det i nogle år, og var lige pludselig blevet FOR stor.

 

Hvad er det bedste stykke legetøj, du nogensinde har mistet eller ødelagt?
Jeg havde lagt rigtig meget energi og tid i at bygge en meget omfattende og rigt detaljeret modelby, hvor langt de fleste huse var bygget op af mælkekartoner. Dér lærte jeg på den hårde måde, at man skal vaske sine mælkekartoner meget, meget grundigt, hvis man vil bruge dem som hobbymateriale. Dem, der siger, at man ikke skal græde over spildt mælk har aldrig prøvet, hvordan sur mælk lugter – eller måttet smide en hel miniby og mange ugers arbejde ud på grund af mælkelugtegener.

 

Er der noget legetøj, du bare kigger på i dag og tænker, orv – gid, jeg havde haft det som barn?
En limpistol ville have gjort en stor forskel for sådan en klippeklistreglad type som mig. Jeg har også altid været vild med hoppeborge. Så da jeg engang så, at man kunne få en mini-hoppeborg til haven gav det et stort gib i mig. Jeg tror faktisk ikke, sådan en er så sjov, når det kom til stykket. For det sjove ved hoppeborge er jo netop, at de er så store, så man hoppe langt og bliver påvirket af de andres hoppen også. Men jeg fik klart sådan en barnlig ”must have NOW”-fornemmelse i maven, da jeg så den.

 

Hvad er dit bedste stykke voksenlegetøj?
Det er nok mest af alt min tilgang til alt her i livet, der stadig – selvom jeg nærmer mig de 40 år – faktisk stadig er ret legende. Mit arbejdsliv er i bund og grund ét stort laboratorium, hvor jeg afprøver en masse ideer, bygger modeller og laver prototyper.

Men for nylig meldte jeg mig til ”Billedskole for voksne” på Statens Museum for Kunst, hvor vi bliver undervist af forskellige kunstnere, der først tager os med rundt på museet for at finde inspiration og så hjælper os med selv at male, lege med ler, lave linoleumstryk og collager oppe i det der ellers er ”børnenes værksted”. Teknikker, jeg ikke har prøvet siden formningstimerne i folkeskolen og som jeg rent ud sagt er virkelig dårlig til. Men jeg nyder virkelig at være nybegynder igen og udforske nye territorier. Og det er jo også en slags leg for voksne.

 

Foto: Steen Brogaard

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , ,