Årets bedste brætspil er kåret Nyheder

Ingredienserne til en rigtig hyggelig familieaften består blandt andet af store monstre der med alle midler kæmper om at invadere den japanske storby Tokyo – i hvert fald hvis det står til juryen bag den danske brætspilspris Guldbrikken, der her til aften blev uddelt for femte gang på Akademiet for Utæmmet Kreativitet i København.

Seks kæmpestore monstre kæmper om Tokyo i årets familiespil.

Seks kæmpestore monstre kæmper om Tokyo i årets familiespil.

Guldbrikken for bedste familiespil 2013 gik nemlig til brætspillet King of Tokyo, der af juryen blandt andet roses for at ”formå at genopfinde yatzy med mere strategi og taktisk kant.” King of Tokyo er designet af spildesigneren Richard Garfield, der for godt 20 år siden opfandt samlekortspillet Magic the Gathering.

Prisen for årets børnespil gik til Simsala Hopp, som juryen mener er ”en opfindsom kombination mellem motorik og hukommelse.” Derudover gik prisen for årets voksenspil til det taktiske skattejagtsspil Tobago, mens prisen for årets selskabsspil blev givet til quiz-spillet More or Less. Guldbrikken til årets hovedbrud gik til spillet Bunny Boo, der er noget så usædvanligt som et logisk gådespil til børn under 3 år.

Bank med tryllestaven for at forvandle frøer til kaniner i årets børnespil.

Bank med tryllestaven for at forvandle frøer til kaniner i årets børnespil.

Juryen bag Guldbrikken tildelte i år deres specialpris spillet The Resistance: Avalon: ”fordi det med enkle virkemidler formår at skabe uforglemmelige spilsituationer, der udfordrer spillerne udi psykologi, deduktion, bluff og kropssprog.” Endelig gik juryens digitale pris til iOS udgaven af brætspillety Stone Age.

Du kan læse mere om spillene på Gulbrikkens webside.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , ,