Legetøjsminder: Forfatter Dennis Jürgensen Artikler, Legetøjsminder

Min far byggede en legevogn med Batmanlogoet udskåret i træ og malet rødt

Det er mere end 30 år siden, at forfatteren Dennis Jürgensen debuterede med en lille, men ekstremt humoristisk, bog om teenageren Viktor, der er håbløst forelsket i den underskønne Anja.

Kærlighed ved første hik, som debuten hed, blev den første trædesten ind i en meget produktiv karriere som forfatter og en lang række af bøger, der i genrer strækker sig lige fra humorbøgerne om Freddy og monstrene over science fiction-fortællinger som Djævelens Hule til splatterromanen Kadavermarch og fantasy-murstensromanen Dystopia.

Dennis Jürgensen har med andre ord skrevet rigtig mange bøger, og er netop nu i gang med at skrive sin første kriminalroman for voksne. Bogen, der kommer til at hedde Løbende Tjener, er den første del af en serie, og er planlagt til udgivelse i maj 2014.

 

Hvilket stykke legetøj var det bedste du havde som barn?

I 1966 rullede der en Batman-tsunami over USA og Vesteuropa. Den nåede helt til Japan. Da var jeg 5 år. Her blev min livslange fascination af Batman grundlagt. Jeg samlede på ALT med Batman; tyggegummikort, gavepapir, masker, elastiksvæveplan, Batmanbilen fra Corgi Toys (der kunne skyde med små røde plasticgranater) og Bat-båden, der var på en lille vogn og kunne hægtes på de senere udgaver af bilen. Naturligvis havde jeg også alle numre af de danskoversatte tegneserier, særhæfter, bøger og selvfølgelig så jeg filmen sammen med min far, da den fik premiere i biografen.

Til min 6 års fødselsdag fik jeg mit livs bedste legetøj. Min far havde bygget en legevogn udformet med Batmanlogoet udskåret i træ og malet rødt. Vognen selv var lyseblå, havde højt ryglæn, sorte gummihjul og tømmer til forhjulene, så man kunne styre. Det eneste aber dabei var, at køretøjet krævede en rugbrødsmotor, som skubbede. Der var imidlertid masser af børn, hvor jeg voksede op, så man kunne altid finde en lille arbejdshest, men jeg gav også selv ture.

 

Hvilket stykke legetøj har du ønsket dig allermest som barn – uden nogensinde at have fået det?

Som barn var jeg – sideløbende med Batman – totalt hooked på Anders And, og jeg fik bladet hver uge af mine forældre. (Mit første nummer nogensinde var nr. 41 fra 1965).

Som med Batman samlede jeg manisk alt Anders And jeg kunne få fingre i – ugebladet, gavehæfter, jumbobøger, mandelgaven, ekstrahæfter osv. Jeg havde også en Anders And sengelampe.

Og så var der selvfølgelig tegnefilmene. Ud over i biografen og til Disneys juleshow én gang om året, havde man dengang kun mulighed for at se Anders And ’i levende live’ via små 3-4 minutters sort-hvide smal(stum)film, som blev solgt hos fotohandlere. Jeg samlede (læs: mine forældre købte) en spolefuld af disse smalfilm og satte dem sammen, så jeg kunne se dem om og om igen.

I Anders And-bladet var der hver uge konkurrencer. På et tidspunkt kunne man vinde et ægte fjernsyn, hvorpå Anders Ands glade kontrafej strålede fra skærmen, og på en eller anden måde fik jeg ind i hovedet, at dette magiske tv kørte Anders And film HELE TIDEN fra en vidunderlig hemmelig kanal, som vores gamle Arena-tv ikke kunne tage! De var endda i farver og med lyd – som i biografen – så jeg prøvede selvfølgelig at deltage i konkurrencen, men uden resultat. Da jeg ikke vandt fjernsynet, kiggede jeg i stedet efter det hos foto- og tv-forhandlerne, men fandt det aldrig.

Mine forældre har garanteret fortalt mig, at det ikke hang sådan sammen; at det bare var et normalt tv med en Anders And reklame klistret ovenpå, men jeg var overbevist om at dette nærmest konspiratoriske tv eksisterede og at en lille, men særligt udvalgt skare af lykkelige børn – som dem der besøger Willy Wonkas chokoladefabrik – sad og junkede Anders And i døgndrift et hemmeligt sted.

 

Er der noget legetøj du bare kigger på i dag og tænker – orv, gid jeg havde haft det som barn?

Nej, egentlig ikke.

Min barndom var meget lykkelig og mine forældre utrolig large på alle planer. Jeg havde meget legetøj, som jeg var rigtig glad for; elektrisk tog, racerbane, en vognpark af Teknobiler, Lego og masser af andre ting.

Der har været en voldsom udvikling inden for især elektronisk styret legetøj. Jeg havde en af de allerførste ’fjernstyrede’ biler – en flot rød sportsvogn – men fjernstyringen bestod altså i, at bilen var forbundet med en ca. 1½ meter lang ledning og en lille batteridrevet styreenhed, så man skulle altså gå krumrygget efter bilen, mens man kørte med den. Det kan man grine af i dag, men jeg var barn i 60’erne og dengang var ægte fjernstyring avanceret teknologi, som kun militæret havde råd til.

Hvis jeg var barn i 2013, ville jeg selvfølgelig også spille computerspil – sikkert til overmål – men dengang var børn næsten mere ude end inde. Der var altid gang i en aktiv leg; røvere og soldater – jeg havde så mange skydevåben at hvis det var i dag, ville PET nok aflægge mig et besøg sammen med skolepsykologen – men vi blev altså motioneret fra morgen til aften (jeg mindes ingen overvægtige børn) med fodbold, olympiade, rulleskøjter, Ridderen af Blikbøtten, gå-på-stylter, Kongeløber, Skjul, Rødt-Lys-Stop og andre udendørs lege, som jeg ikke ved om nogen børn overhovedet leger eller kender i dag.

 

Er der et stykke legetøj, som du bare aldrig nogensinde har kunnet se pointen i?

Jeg fatter ikke ideen med legetøj, der leger med sig selv!

Man støder oftest på det til mindre børn, som regel drenge, og især juleaften, hvor det er svært at undslippe uden at lave skandale.

Det er som regel en eller anden form for helvedesmaskine, der kører, kravler og slår kolbøtter samtidig med at den blinker, hyler og larmer helt sindssygt med en luftværnssirene, der som oftest når over 75 decibel.

Det eneste man skal gøre med dette ’legetøj’ er at proppe 48 1,5 volts batterier i og sætte knappen på ’on’, så leger lortet med sig selv, mens ungen (og resten af familien) stirrer forbløffet på det skabagtige monster. Hvis man er rigtig heldig, er der også en hund til stede til at akkompagnere larmen med sin gøen, mens den farer forvirret rundt, og stressniveauet når det uudholdelige.

Producenterne har konstrueret apparatet så snedigt at det er næsten umuligt at standse, når det først er i gang, og man må enten vente til det løber tør for strøm (too bad, hvis man har sat Duracell-batterier i) eller henter en mukkert ude i skuret, for ligesom med Terminatoren stopper det ikke før det kommer under en meget tung presse.

 

Hvad er dit bedste stykke voksenlegetøj?

Legetøj er nok ikke det korrekte ord, men mine bedste ’fritidsredskaber’ er mine kikkerter.

Jeg er passioneret birder (fuglekigger) og bruger meget tid på at kigge på fugle. Her gælder det i sagens natur om at have det bedste udstyr, og også inden for dette område er der sket rigtig meget siden jeg startede med ornitologien i 1972.

Zeiss, Leica og Swarovski laver High End kikkerter i verdensklasse, men trods alt til en pris, der er til at komme i nærheden af. De er superskarpe med særligt flouridglas og gengiver farver meget naturtro. Til teleskoperne kan man købe zoom-okularer, så fuglene kommer endnu tættere på. Som oftest er disse kikkerter også vandtætte og gummiarmerede, så de kan tåle stød og slag til en vis grænse.

Jeg bruger selv Zeiss, både som håndkikkert og teleskop.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , ,