Legetøjsminder: Illustrator Stine Spedsbjerg Artikler, Legetøjsminder

Siden 2008 har tekstforfatter og tegner Stine Spedsbjerg begået sig i det hun selv kalder for ’illustreret navlebeskuelse’ på bloggen Stinestregen, hvor hun i en enkel streg og minimal tekst kommer omkring helt dagligdagsemner som sukkermigræne, nuttethedsforbandelse og momsregnskaber.

Foruden sin populære blog leverer Stine Spedsbjerg også illustrationer til en række kunder, og så er hun netop debuteret med sin helt nye tegneseriestribe ’Stine bliver klogere’ på websiden Helt Normalt.

 

Hvilket stykke legetøj var det bedste, du havde som barn?
Jeg tror muligvis, jeg var hamstrer. For jeg kan kun huske glæden ved at få/eje legetøjet, ikke at have knyttet mig til noget frem for noget andet eller leget særligt med en bestemt ting. Men jeg husker da med stor glæde bamsen (Bianca), som jeg vandt i en tombola. Hesten (Lyn) fra et pakkespil til jul. Dinosauren (Brontosaurus) fra det der palæontologiske museum i Gram. Min hvide My Little Pony (den hed Surprise, stod der på pakken, og jeg ærgrede mig over, at noget så smukt skulle hedde noget med sur).

 

Hvilket stykke legetøj har du ønsket dig allermest som barn – uden nogensinde at have fået det?
Der var to ting: Piratskibet fra Playmobil og så Battle Cat fra Masters of the Universe-serien. Men jeg tror ikke, nogen i min familie overhovedet kunne forestille sig at give den slags til en pige, eller ”betal’ så møj for et støk’ plastik!” Jeg har på en måde stadig lyst til at købe dem, fordi jeg aldrig fik dem.

 

Hvad er det bedste stykke legetøj, du nogensinde har mistet eller ødelagt?
Min lillesøster og jeg havde kun én Ken-dukke og det var lidt trælleren, når alle barbierne nu var så mandegale. Så jeg skamklippede en af hendes barbier og tegnede skæg på den. Så var den situation ligesom fikset – indtil hun opdagede det og sladrede. Pludselig var alle skide sure, og jeg skulle erstatte den og alt muligt urimeligt. Så det må have været et ret godt stykke legetøj fra starten, siden jeg var den eneste, der kunne se forbedringen.

 

Er der noget legetøj, du bare kigger på i dag og tænker – orv,  gid, jeg havde haft det som barn?
Jeg synes relativt tit, jeg ser børn, der er mere eller mindre klædt ud selvom det ikke er fastelavn. Det må være smaddersjovt at være panda om mandagen og elver om torsdagen! Engang trumfede jeg at komme i børnehave iført pyjamas, men det var en ret flad fornemmelse, da min mor var smuttet og alle andre i den lille bitte jyske børnehave ikke just var imponerede. Koldt var det også.

 

Er der et stykke legetøj, som du bare aldrig nogensinde har kunnet se pointen i?
Jeg ved ikke, om det er legetøj, men da jeg besøgte nogle af Cambodjas voldsomt smukke templer, havde de japanske børn sådan nogle sandaler, der lavede lyd og lysshow, hver gang de trådte ned. Så gik man der i fordums storhedstid til et tæt soundtrack af PEWPEWPEW, BLIIIRRRRP BLIIIIRRRRRP, WI_URRRW WI_URRRRW og laserstråler. Det var dumt der, og det ville være dumt alle andre steder også.

 

Legetøjsminder - Stine Spidsberg (1)Hvad er dit bedste stykke voksenlegetøj?
Min første refleks er at sige min iPhone, men jeg små-hamstrer faktisk stadigvæk legetøj. Nu hedder det bare art toys og udstråler vist noget med personlighed i hjemmet. T-rex’er, mumier, Adventure Time-alting og meget mere får det til at klø i mit dankort, og selvom jeg ikke leve-mig-ind-i-legen-leger med det, så så kan man måske stadig kalde det en leg, når figurerne får hatte på nytårsaften, optræder på instagram eller leverer sedler til min kæreste.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , ,