Test: Skudsalver af skumgummi Test

Med navne som Hail-Fire og Strongarm er der ingen tvivl om, at de to NERF-blastere, som SkalViLege.Nu har fået til test, er som skabt til actionfyldte skuddueller med skumgummi.

Når affyringsmekanismen aktiveres på den imponerende NERF N-Strike Elite Hail-Fire blaster ved et tryk på dyrets nederste aftrækker, er det samtidig et advarselssignal til alle om, at nu begynder der at flyve salver af blå skumgummi-darts gennem lokalet – det er med andre ord på tide at søge dækning!

test_nerf_blastere (2)Inden kampene imidlertid kommer så langt, foreligger der et mindre samlearbejde for Felix på ti år, som har fået til opgave at teste de to NERF-blastere. Den runde overdel af Hail Fire-blasteren består af to blå plastikelementer, som først skal klikkes på plads – et projekt der efter nogle frustrerede minutter ender med at blive en voksenopgave. Det er nemlig besværligt at få de to dele ordentligt på plads, så de ikke falder af.

Færdigsamlet og med batterierne monteret er Hail Fire-blasteren et intimiderende syn med sine otte magasiner monteret underneden – hvert magasin rummer seks NERF-darts, og når et magasin er tømt skydes et nyt på plads med et hurtigt tag i blasterens forreste håndtag. Der følger imidlertid kun fire magasiner med darts med i selve parken, hvilket i første omgang var en skuffelse for Felix, indtil han opdagede at der var fire ekstra magasiner i den såkaldte Mission Pack.

test_nerf_blastere (3)De fire ekstra magasiner og 24 darts i en Mission Pack udgør en ekstrainvestering på cirka 180 kr, og de er ikke til at undvære, hvis Hail Fire-blasteren skal leve op til sit fulde potentiale – det havde været langt mere hensigtsmæssigt at inkludere alle otte magasiner med blasteren, så der fx ikke opstår en gavesituation, hvor barnet står med følelsen af kun at have fået et halvt våben.

Hail Fire-blasteren er på ingen måde skabt til at snige sig ind på folk, og det er ifølge Felix noget af det, der er det bedste ved blasteren: ”Den larmer, og så kan den skyde hurtigt,” siger han, og trykker den semiautomatiske aftrækker i bund og fylder lokalet med skumgummi-darts, der trods deres relativt bløde beskaffenhed gør nas at få i ansigtet.

test_nerf_blastere (4)Så er der langt mere snigerpotentiale i NERF N-Strike Elite Strongarm Blaster, som er ganske anderledes i sin konstruktion – en slags futuristisk seksløber med en tromle skumgummi-darts, et ladegreb bagerst på blasteren og ingen batterier. Det betyder selvfølgelig også, at der skal tages ladegreb for hver skud som affyres.

”Det gør ikke noget, og det er fint nok med kun seks skud – den rammer mere præcist,” konkluderer Felix om Strongarm-blasteren.

Der er netop en tydelig forskel i måden Felix og hans kammerater leger med de to blastere. De mange skud i Hail Fire-blasteren skriger til himlen om at blive brugt i et frontalangreb, hvor alene den overvældende mængde af flyvende skumgummi er vejen til sejren. Mens Strongarm-blasteren bliver brugt langt mere taktisk – hvert skud tæller, og aftrækkeren ryger kun i bund når målet er i sigte.

Efter en kamp, hvor alle de mange skumgummi-darts ligger spredt omkring, hvis de da ikke er blevet helt væk, har Strongarm-blasteren samtidig den fordel, at den er langt hurtigere at genlade end Hail Fire-blasteren – kun en gentleman-aftale mellem kombattanterne sikrer, at opsamlingen af darts forløber uden ”vådeskud”, og en ny kamp kan begynde på lige fod.

Begge Nerf-blastere er godkendt af SkalViLege.Nu’s Felix. Hail Fire-blasteren for sin larm og voldsomhed, og Strongarm-blasteren for sin præcision. Samtidig er en rask NERF-duel også noget, der nemt trækker såvel kammerater som fædre med ind i legen.

Produkterne var stillet til rådighed af Hasbro.

test_nerf_blastere (1)NERF N-Strike Elite Hail-Fire blaster
Vare nr.: 98952
Pris 530 kr.

 

test_nerf_blastere (2)NERF N-Strike Elite Strongarm Blaster
Vare nr.: 36033
Pris: 160 kr.

 

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , ,