fbpx

Seks nye figurer indtager Disney Infinity

/
/
img

Lige netop i tide til julesalget er Disney klar med seks helt nye figurer til computerspillet Disney Infinity, som indtager legetøjsbutikkerne hylder den 28. november.

Den mest usædvanlige figur i det nye slæng er Jack Skellington fra instruktøren Tim Burtons The Nightmare Before Christmas. Ellers tæller de nye figurer også Anna og Elsa fra den helt nye Disney-tegnefilm Frost, der får premiere i de danske biografer lige efter jul. Der er også blevet plads til Vilde Rolf og Vanellope fra den fremragende tegnefilm Vilde Rolf, som gik i de danske biografer tidligere i år, samt Rapunzel fra filmen To på Flugt.

Alle de seks nye figurer lanceres som løse figurer. De er derfor ikke tilknyttet et såkaldt Play Set, men kan udelukkende benyttes i Disney Infinitys åbne spilverden Toy Box, hvor figurerne hver især har unikke evner. Jack Skellington kan for eksempel smide med eksploderende græskar mens Rapunzel bruger sit lange hår samt sin stegepande til kamp.

Foruden de seks nye figurer lanceres også en nye serie med 20 forskellige af de såkaldte Power Disc, der både kan give figurerne forskellige bonusser eller introducere nye elementer i Toy Box såsom pizzabilen fra Toy Story eller Kaptajn Klos skib.

Hvis du har behov for at vide mere om hvordan Disney Infinity fungerer, så læs vores guide her.

 

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :