Anmeldelse: Byggeklodser i millimetermål Anmeldelser, Test

Nanoblock er fascinerende byggeklodser i miniformat – vi har bygget Eiffeltårnet

Nanoblock er et stykke fascinerende legetøj at se på. De allermindste af de japanske byggeklodser måler ikke mere end fire til fem millimeter på hver led. Det er således nærliggende at tænke, at Nanoblocks må være som at lege med Lego-klodser i miniformat, og at de små klodser derfor henvender sig til samme målgruppe.

Producenten Kawada anbefaler imidlertid og med god grund Nanoblock-produkterne til børn fra 12 år og op, hvilket er den ene grund til, at vi har valgt at anmelde Nanoblock fremfor at lade dem indgå i en af vores mere sædvanlige test af legetøj – om end både Felix på 11 år og Zelma på syv år begge har prøvet kræfter med de små klodser. Den anden grund til at vi vælger blot at anmelde Nanoblock er, at produkterne ikke er i bred dansk distribution, og det derfor kræver lidt ekstra indsats at få fat i dem.

De umiddelbart mest børnevenlige Nanoblock-produkter er modellerne af dyr og fugle. Ræven, giraffen, tukanen og kolibrien, som vi har modtaget til anmeldelse, består hver især af mellem 100 – 120 små klodser som ankommer i gavevenlige poser – det er dem, som børnene helst vil samle.

Du skal kunne lide at sortere klodser

Byggeprojektet handler i første omgang om at få sorteret de små klodser i såvel farver som størrelser, og denne del af legen med Nanoblock kan fungere fremragende sammen med de børn, som netop synes, at det er sjovt og hyggeligt at sortere klodserne sammen. Fordi klodserne er så små, som de nu engang er, kræver det ro ved bordet, da der ikke skal mere end et let pust til, før byggeelementerne ender på gulvet.

close-up-nanoblocksSelve klodserne er, som med lignende konstruktionslegetøj, indrettet med knopper på toppen. Men i stedet for at benytte et tilsvarende rørsystem som det Lego i sin tid havde patent på i bunden af klodserne, for på den måde at sikre et godt greb klodserne imellem, har Nanoblocks i stedet valgt at klodserne har en lang griberille. De klodser der er to knopper brede har så et par ekstra parallelle plastikriller til at gribe fat, hvorfor det også kan have betydning, om en kvadratisk klods vender den ene eller anden vej.

Grebet klodserne imellem er derfor ikke imponerende stabilt, men de mere åbne griberiller gør det så i stedet nemmere enten at sætte klodser i frie vinkler på hinanden, eller at placere klodser halvt forskudt i forhold til for eksempel den underliggende klods. En fleksibilitet som Nanoblocks har rigtig meget brug for, da systemet i alt kun har 11 forskellige typer af klodser og ingen klodser med skrå flader.

 

Det er svært at bygge med miniklodser

Selve byggeriet med de små klodser viser sig hurtigt at være en alt for svær opgave for Zelma. Det kræver ganske enkelt langt mere motorisk kontrol, end hun kan mønstre, at få de små plastikklodser til at sidde korrekt sammen – for at Nanoblock kan blive til en fælles oplevelse, er hun henvist til rollen som klodsfinder, hvilket meget hurtigt bliver kedeligt. Felix er det ældre og har mere succes med at få samlet giraffen. Men det er ikke nemt og langt fra lige så sjovt som at bygge med Lego, konkluderer han.

nanoblock byggevejledningEn af årsagerne til manglen på begejstring fra Felix’ side skal findes i byggevejledningen, der absolut ikke befinder sig i den pædagogiske superliga. Det er svært at aflæse de enkelte trin i byggeprojektet, og det er heller ikke altid lige nemt at se, hvor klodserne egentlig skal gribe fat i hinanden. Specielt er det en udfordring når klodserne skal sidde forskudt i forhold til hinanden.

Et andet problem ved flere af dyremodellerne er, at konstruktionerne ikke er tilstrækkelig solide. Der skal meget lidt til, før en del af modellen falder af, når nye klodser forsøges monteret – det er svært nok blot at få flyttet modellerne i sikkerhed på en hylde. Giraffen taber sine ben og både kolibrien og tukanen vælter ved den mindste berøring.

 

Ikke designet til at lege med

Nanoblock-modellerne er tydeligvis ikke designet til at lege med, men i stedet tænkt til at stå og se pæne ud. Det er endnu mere udtalt i de to mere voksne modeller af henholdsvis Eiffeltårnet og Pyramiden i Giza, som vi også har bygget. Begge er det modeller, som kan stå og signalere, at det indre legebarn er intakt – og når de står på hylden, er det heller ikke så tydeligt, at Nanoblocks støbe- og plastkvalitet ikke er fantastisk. Under byggeriet er det meget påfaldende, at bundpladerne til de to modeller buer og er lidt skæve. De bliver derfor trukket i form af de mindre klodser efterhånden som byggeriet skrider frem. Alligevel ender Pyramiden i Giza med at stå og vippe med tre til fire millimeter i den færdigbyggede tilstand.

Med byggearbejdet overstået er udgangspunktet for anmeldelsen stadig intakt – Nanoblocks er fascinerende at se på – på afstand. Fordi der er så få forskellige elementer at bygge med, ender de endelige modeller på tæt hold med at være meget grove og netop klodsede at se på. Der er behov for lidt afstand før detaljerne udviskes og modellerne dermed fremtræder mere organiske.

Som regulært legetøj klarer Nanoblock ikke skærene. Byggevejledningerne er langt fra pædagogiske nok til børn, og specielt modellerne af dyr er ikke solide nok i deres konstruktion eller design – heller ikke selvom de blot skal stå på en hylde og se fine ud. Men de små klodser kan være en sjov konstruktionsleg for såvel større børn som voksne der besidder tålmodigheden til at afkode byggevejledningen og lysten til at begive sig ud i byggeprojekter, som ligger og vipper mellem puslespil, modelsæt og konstruktionslegetøj.

 

Nanoblock
Kolibri, Tucan, Ræv og Giraf er set til 95 kr.
Eiffeltårn og Pyramide set til 195 kr.

 

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,