Blues Brothers genskabt i Lego Nyheder

I otte uger i sommeren 1979 lejede filminstruktøren John Landis indkøbscenteret Dixie Square Mall i forstadsbyen Harvey i Illinois. På det tidspunkt havde centeret stået tomt i godt et år, og det var derfor det perfekte sted til at indspille en biljagt til filmen The Blues Brothers. Det forladte indkøbscenter blev iklædt butiksfacader og gjort klar til at skuespillerne Dan Akroyd og John Belushi i rollerne som Jake and Elwood Blues kunne fræse gennem centeret skarpt forfulgt af adskillige politibiler.

Scenen er en klassiker inden for biljagter, og samtidig en af australske Duncan McConchie yndlingsscener. Han har gennem flere år lavet stop motion videoer med Lego til sin Youtube-kanal Bricktease, og havde tidligere i år stor succes med sin Lego-genindspilning af åbningsscenen til James Bond-filmen Casino Royal. Som det kan ses herunder har Duncan McConchie ikke skruet ned for ambitionerne, men i stedet knoklet med at genskabe den klassiske biljagt fra The Blues Brothers.

 

Herunder kan du så se en side om side sammenligning mellem Duncan McConchie animerede biljagt og den oprindelige biljagt fra The Blues Brothers.

 

Hvis du gerne vil vide mere om alt det arbejde som Duncan McConchie har lagt i den animerede film, så har han også produceret nedenstående lille dokumentarfilm om projektet.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , , ,