Teenage Mutant Ninja Turtles er ikke for børn Artikler

Legetøjsfænomenet Turtles startede som en famlende og voldelig sort/hvid tegneserie

Vi befinder os i starten af 1980’erne. Efter en lang arbejdsdag på hummerrestauranten smutter Kevin Eastman en tur forbi sin gode ven Peter Laird, der for nylig er flyttet til Dover i New Hampshire – kun 20 miles fra Eastmans arbejdsplads i Ogunquit i Maine. Der er udsigt til en hyggelig aften. De to venner har planlagt at se lidt tv og tegne blot for sjov skyld. Peter Laird lever allerede af at tegne for aviser og reklamebureauer, mens Kevin Eastman laver tegneserier i sin fritid.

Peter Laird og Kevin Eastman

Peter Laird og Kevin Eastman

Som aftenen skrider frem tegner Eastman på et tidspunkt en skildpadde på to ben. Den er bevæbnet med en nunchaku og neunder skribler han ‘Ninja Turtle’. Laird synes tegningen er sjov og foreslår, at padden skal hedde en ‘Teenage Ninja Turtle’. Ideen finder stille og roligt mere og mere form, den ene skildpadde bliver til fire. Der eksperimenteres med forskellige kostumer til de fire helte, men i sidste ende bliver de alle udstyret med ens masker men forskellige våben: nunchaku, stav, sværd og sai.

 

Hyldest til renæssancemalerne

Både Kevin Eastman og Peter Laird har studeret kunst på universitetet, og ender derfor med at navngive de fire skildpadder efter renæssancemalerne Raphael, Donatello, Leonardo og Michelangelo.

“Vi havde alle de her japanske kampmetoder, men havde ikke lyst til at opfinde japanske navne til figurerne, da vi mente, at de ville virke mærkelige på amerikanske læsere,” fortæller Kevin Eastman i 25 års jubilæumsudgivelsen fra 2009, hvor tegneseriens første 11 numre er samlet i et bind.

De amerikanske læsere lægger næppe heller mærke til, at serieskaberne i første omgang kommer til at stave Michelangelo med et ekstra a – det er en smutter, som Peter Laird først retter i 2003.

 

   Læs også: Ninjapadder til kamp mod orker og sørøvere

 

Inspiration fra Frank Millers Daredevil

Laird og Eastmans måde at tegne på ligner til forveksling hinanden, og i det første nummer af Teenage Mutant Ninja Turtles skitser og rentegner de hinandens sider. Begge serieskabere er meget inspireret af kollegaen Frank Miller – såvel hans egen tegneserie Ronin som det arbejde han udfører på tegneserieforlaget Marvels serie om Daredevil. Skildpaddernes oprindelseshistorie er således en utilsløret homage til Daredevil. Den cylinder med radioaktivt materiale, som i Daredevil gør Matt Murdock til en blind superhelt, er også skyld i skildpaddernes mutationer. Skildpaddernes læremester, rotten Splinter, modsvarer Daredevils mentor Stick. Og hvor Marvels superhelt kæmper mod snigmorderkulten The Hand, har padderne deres hyr med The Foot.

Selv omslaget på første nummer af Kevin Eastman og Peter Lairds tegneserie er en direkte reference til Frank Millers Ronin. Men på trods af kvaliteterne og referencerne, er der ikke nogen udgivere, der vil binde an med en sort/hvid og temmelig voldelig tegneserie om ninjaskildpadder.

Udgivet med lån fra onkel

Eastman og Laird beslutter i stedet selv at udgive de 40 sider. Kevin har netop fået 500 dollar tilbage i skat, og Peter har mulighed for at låne 700 dollar af sin onkel. Det er nok til at oprette deres eget forlag Mirage Studios, og få trykt 3.000 eksemplarer af tegneserien.

Ingen af dem ved specielt meget om hvordan man trykker eller udgiver tegneserier. De tager en tv-guide med til trykkeren, som et eksempel på det tryk og den papirkvalitet de gerne vil have. Ingen af dem tænker på at angive et format. Derfor er det første nummer trykt i et overformat, som sammenholdt med den lidt billige papirkvalitet betyder, at et pænt eksemplar i dag løber op i mindst 900 dollar.

For at promovere serien indrykker Eastman og Laird en helside annonce i tegneserieavisen Comics Buyers Guide. “Vi forventede at skulle sælge tegneserien som enkelteksemplarer gennem avisen, men i stedet fik vi opringninger fra distributører, og lærte den forunderlige verden af forhandlerrabatter at kende,” fortæller Peter Laird.

 

Efterspørgslen langt større end forventet

Samtidig har serieskaberne lavet pressemateriale med information om serien og eksempler på sider, som de sender til 180 TV- og radiostationer samt til pressebureauerne Associated Press International og United Press International. Historien om det lille forlag Mirage Studio og tegneserien med det sjove navn ender via pressebureauerne i et utal af aviser landet over.

Efterspørgsel på hæftet ender derfor med at blive langt større end forventet, og da det første nummer af Teenage Mutant Ninja Turtles udkommer i maj 1984, er de 3.000 trykte eksemplarer meget hurtigt væk. Det samme er tilfældet for andet andet oplag på 15.000 eksemplarer. Og det tredje oplag på 35.000 eksemplarer bliver også udsolgt.

Peter Laird og Kevin Eastman har pludselig en regulær succes på hånden.

 

   Læs også: Teenage Mutant Ninja Turtles slåsser med klodser

 

Serieskabere på fuldtid

Den afsluttende side i første nummer af Teenage Mutant Ninja Turtles fra 1984

Den afsluttende side i første nummer af Teenage Mutant Ninja Turtles fra 1984

“Vi endte med en god profit. Vi fik mulighed for at tegne og skrive tegneserier på fuld tid. Der var penge nok til at betale husleje og regninger og købe macaroni & cheese samt blyanter,” fortæller Kevin Eastman.

Og det går meget stærkt for de to serieskabere. De er hurtigt nødt til at hyre en håndtekster og en rentegner, og senere også en ekstra tegner samt en farvelægger. Bladet er siden nummer fem udkommet i et almindeligt tegneserieformat, og da nummer 11 udkommer, er det sidste gang i mange år at Peter Laird og Kevin Eastman både tegner og skriver serien sammen – de har fået travlt med alle de omkringliggende aktiviteter.

“Vi startede Turtles for sjov. Det lå ikke nogen store visioner eller planer til grund for det, det var mere ‘det her ser sjovt ud, lad os udgive det og se hvad der sker’. Pludselig og ud af ingenting opstår det her fænomen, som meget hurtigt ender med at overtage vores liv,” husker Peter Laird.

Et rollespil baseret på tegneserien og udgivet i samarbejde med forlaget Paladium, har ledt til kontakt med en licensagent og ikke mindst legetøjsfirmaet Playmates Toy Inc. En sand syndflod af Turtles-merchandise begynder at strømme frem i takt med at de tilhørende tv-tegnefilm vinder indpas hos et yngre publikum.

 

Livet efter Turtles

Peter Laird og Kevin Eastman holder godt fast i deres ophavsret, imens fænomenet Turtles med raketfart bevæger sig meget langt væk fra den oprindelige sort/hvide tegneserie.

Millionerne strømmer ind til de to serieskabere. Men i starten af 1990’erne begynder Peter Laird og Kevin Eastman stille og roligt at glide fra hinanden.

Eastman stifter i 1990 tegneserieforlaget Tundra, med ambition om at give tegneserieskabere frihed til at udgive deres egne projekter, og lade dem beholde rettighederne til serierne. Forlaget er ikke nogen økonomisk succes, og udgivelser overtages i 1993 af forlaget Kitchen Sink.

Eastman forlader projektet med et tab på mellem 9 og 14 millioner dollar, men når inden da også at købe tegneseriemagasinet Heavy Metal, som han i dag er både redaktør og udgiver af.

Peter Laird køber i allerede 2000 Kevin Eastman delvis ud af Mirage Studios, og i 2007 overtager han de resterende rettigheder. To år senere sælger han alle Teenage Mutant Ninja Turtles-rettigheder til tv-kanalen Nickelodeon. Laird har sideløbende stiftet The Xeric Foundation. En fond der blandt andet giver økonomisk støtte til tegneserieskabere, der gerne vil udgive deres egne serier.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , ,