Test: Lego Teenage Mutant Ninja Turtles slåsser med klodser Test

Legos version af ninjapadernes seje Shellraiser-bil kan ikke tåle legen

Lego har gjort plads til Teenage Mutant Ninja Turtles i deres ’klodsede’ univers – SkalViLege.Nu overlod det til brødrene Benjamin, Marcus og Phillip at teste The Shellraiser Street Chase.

Teenage Mutant Ninja Turtles Lego_2”Jeg har fundet en af de onde – jeg skal prøve at dræbe en af de onde,” lyder det som noget af det første fra Benjamin på fire år, fortæller hans mor Patrycja Wyszomirska. Æsken med Legos udgave af Teenage Mutant Ninja Turtles Shellraiser-varevogn er, allerede inden den er blevet pakket ud, blevet til genstand for forhandlinger mellem Benjamin og Marcus på otte år om, hvem der skal være hvilke figurer.

Såvel Benjamin og Marcus som Phillip på 11 år kender udmærket Teenage Mutant Ninja Turtles-figurerne fra fjernsynets tegnefilm, ligesom Lego selvfølgelig ikke er ukendt – men Lego-versionerne af ninjapaderne er helt nye for alle tre drenge. Alle tre er imidlertid lidt skuffede over, at der kun følger de to af de i alt fire Turtles-figurer (Michelangelo og Leonardo) med i pakken. De skal så skal tage kampen op mod skurkene Dogpound og Kraang samt en af deres ninjasoldater.

   Læs også: Teenage Mutant Ninja Turtles er ikke for børn

 

Svært at deles om en enkel byggevejledning

Patrycja Wyszomirska fortæller, at både Phillip og Marcus gerne vil i gang med at bygge – og da der kun er en byggevejledning, er der ikke andet for end at hive nogle af siderne ud, så de begge kan komme i gang. I længden holder det dog ikke at skulle deles om byggeprojektet, og Phillip vælger derfor at forlade legen, da han først har bygget den mindste af æskens biler færdig på egen hånd. ” Yes, så kan jeg gøre det!” udbryder Marcus, og er klar på at samle resten.

Mens byggeprojektet står på, er Benjamin travlt beskæftiget med at lege med Lego-figurerne. Højlydt agerer han først den ene, så den anden og skurkerene får tæsk gang på gang. Imens følger Marcus byggevejledningen nøje, tæller klodserne efter og bygger. Han har ikke behov for hjælp til at forstå, hvordan elementerne skal samles, men har til tider vanskeligt med at få trykket klodserne ordentlig sammen.

 

Svært at samle bilen uden voksen hjælp

Teenage Mutant Ninja Turtles Lego_1Udfordringerne begynder først at dukke op, da den store bil skal samles, fortæller Patrycja Wyszomirska: ”Det er svært at få bilens sider, vinduer og tag til at sidde sammen. På den ene side skal du brug kræfter for at få det hele til at hænge sammen, på den anden side skal der ikke særlig mange kræfter til, før du klemmer for hårdt, og det hele falder fra hinanden. Selv jeg som voksen har svært ved at finde det rette tryk, og jeg er nødsaget til at forsøge flere gange før det endelig lykkedes. Tålmodigheden bliver virkelig sat på prøve.”

Der er også behov for voksenhjælp til at fastgøre bilens hjul. Dels skal der bruges kræfter til at få dem på, men de skal også monteres i en konstruktion med mange små dele, som nemt går fra hinanden, når hjulene monteres. Designtanken bag hjulmonteringen er, at de skal kunne bevæges op og ned.

I praksis oplever Marcus imidlertid, at bilen meget nemt går fra hinanden, når hjulene bevæges. Bilen kan heller ikke rigtig holde til, at der skydes med den store kanon, når den sidder monteret på biltaget. Kanonen bliver derfor brugt flittigt i løs tilstand, og Benjamin skyder gerne til måls efter sin mor.

   Læs også: Ninjapadder til kamp mod orker og sørøvere

 

Bilen falder for nemt fra hinanden under leg

Begejstringen er stor, da bilerne endelig er bygget færdig, og Marcus og Benjamin kan lege sammen. De jagter hinanden, og forsøger at bruge bilens forskellige funktioner; både hjulene, som kan køres op og ned, samt bilens sider, som kan vippes ned og afsløre ekstra udstyr som computer med videre. Drengene har dog svært at lege med bilen uden, at delene falder fra hinanden.

Patrycja Wyszomirska synes, at det er ærgerligt, at Shellraiser-bilen, når den nu engang lægger op til den vilde leg med jagt og slåskampe, ikke holde til det: Jeg er nødt til at være til stede og rette op på de skader, som bilen får.” Til gengæld er hun meget positivt over, at alle Lego-figurerne og tilbehøret kan pakkes væk i bilen, når legen er slut, så de hverken ligger og flyder eller bliver væk.

 

Lego TMNT The Shellraiser Street ChaseLego TMNT: The Shellraiser Street Chase
Produktnummer: 79104
Pris: 599 kr.

 

 

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , ,