Nyt Skylanders-spil til oktober Nyheder

ny købeguide logoMed en helt ny portal åbner det kommende Skylanders: Trap Team fra spiludgiveren Activision ikke blot op for helt nye muligheder i selve spillet, men også for en helt ny type tilbehør – de såkaldte Traptanium Traps.

I Skylands tørster den lille men grumme Kaos stadig efter magten, og har fundet frem det legendariske fængsel Cloudcracker Prison, der er bygget af den magiske substans Traptanium. Det er et fængsel, der huser nogle af Skylands mest nederdrægtige skurke – og i sit forsøg på at befri dem og inddrage dem i sin hær, får Kaos spredt Traptanium til jorden i form af små krystalfælder.

Det er selvfølgelig op til spilleren at få nedkæmpet og indfanget de undvegne skurke, som herefter indkapsles i en af de nye Traptanium Traps. Når skurkene først er der, kan de vende tilbage til spillet og kæmpe på de godes side.

I Skylanders: Trap Team lader vi ikke blot børnene vække deres legetøj til live inde i spillet, denne gang lader vi dem også trække legetøj ud af spillet. Vi er overbeviste om, at vi med denne udgave af Skylanders nok engang vil redefinere hvad der er muligt i mødet mellem den fysiske og virtuelle verden,” fortæller Eric Hirshberg, direktør for Activision.

Skylanders: Trap Team kommer til at byde på 60 nye skylanders-figurer inklusiv de nye Traptanium Traps samt en række tidligere udgivne figurer i nye versioner. Det bliver selvfølgelig også mulig at spille med alle de tidligere figurer som er udkommet til Skylanders: Spyro’s Adventure, Skylanders: Giants og Skylanders: Swap Force.

Skylanders: Trap Team er planlagt til udgivelse i USA den 5. oktober

Læs vores købeguide til Skylanders: Swap Force her.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , ,