Legetøjsminder: Forfatter Pernille Eybye Artikler, Legetøjsminder

1808Blot ved at tænke ’Hvad nu hvis …’ kan forfatter Pernille Eybye holde fast i en del af barndommen og åbne døren til universer, hvor varulve og spøgelser lurer i skyggerne, mens kampen for de gode aldrig går af mode.

Pernille Eybye er uddannet bibliotekar, og på den måde fylder både det at læse og skrive bøger en stor del af hendes liv, for som hun siger: ” Livet er kort, men med bøger har man muligheden for at få flere!”

Den 26. juni udkommer Pernille Eybyes Fortidssynder på forlaget Tellerup. Det er det syvende bind i serien vampyrserien Blodets Bånd.

 

Hvilket stykke legetøj var det bedste, du havde som barn?
Jeg var især glad for små figurer som My Little Pony og Skovens Dyr (det der i dag hedder Sylvanian Families), men favoritten var Playmobil. Jeg kan huske mit allerførste sæt, der bestod af to heste, to føl og en lille indhegning. Jeg startede meget optimistisk med at finde en ret stor kasse til at opbevare dem i. Min søster mente, det var lidt at overdrive, men jeg havde snart en pæn stor samling.

 

Hvilket stykke legetøj har du ønsket dig allermest som barn – uden nogensinde at have fået det?
Jeg var ret vild efter at få et victoriansk dukkehus i Playmobil. Det var så flot set udefra og i flere etager. Jeg havde selv et dukkehus fra Lundby. Det var overtaget efter min søster, og jeg var egentlig ganske glad for det, men det victorianske dukkehus … det var noget særligt.
Det dukkehus kom til at hjemsøge mig mange år senere, da min søster og svoger begyndte at snakke om at skaffe et dukkehus til mine niecer. Der var en del snak om, hvorvidt de skulle bygge et selv eller købe et – for eksempel et af de nye Playmobil-dukkehuse.
Jeg tænkte en del over, hvordan et rigtig godt dukkehus skulle være indrettet. Der måtte gerne være store rum, så det var til at få hænderne ind uden at vælte møblerne, og der skulle komme lys ind, så værelserne ikke blev for mørke. Jeg brugte sjældent stueetagen i mit Lundby-dukkehus, fordi det var mørkt – og da taget gik løst, blev det bare fjernet, hvilket gav mere lys til øverste etage.
Og så havde jeg stadig det gamle victorianske dukkehus’ ydre i tankerne. Jeg syntes ikke helt de nye levede op til dets charme. Jeg begyndte ligefrem at overveje at bygge et selv, og jeg er ikke gør-det-selv typen.
Pigerne endte med at få et Playmobil-dukkehus af deres forældre, men jeg kunne ikke slippe tanken om, hvordan jeg syntes et godt dukkehus skulle være. Det meste af mit gamle legetøj var blevet gemt og senere fundet frem, så niecerne kunne lege med det, når de var på besøg hos mig. Lundby-dukkehuset overlevede ikke turen på loftet, så alle de fine Playmobil-møbler – en del af dem fra samme victorianske serie som det gamle Playmobil-dukkehus – havde ikke noget sted at være. Og det var jo frygteligt, frygteligt trist.
Jeg endte med at købe et dukkehus for at slippe for gør-det-selv helvedet. Mit indre barn vred helt sikkert armen om på mig der og fik endelig opfyldt sit ønske. Det var ikke et fint victoriansk Playmobil-dukkehus, men et Sylvanian hotel-dukkehus med tre store rum og to længer med tre små værelser i hver. Niecerne leger med dukkehuset, og hver december måned flytter Playmobil-julemanden ind sammen med familien og nisserne og laver legetøj.

 

Hvad er det bedste stykke legetøj, du nogensinde har mistet eller ødelagt?
Jeg var meget glad for mit legetøj og passede godt på det, men selvfølgelig kan man ikke undgå, at legetøj går i stykker. Jeg har dog ikke direkte nogen traumatiske minder om at have mistet eller ødelagt legetøj, som har haft en særlig betydning.
Jeg kan dog huske, at jeg tabte en smølf ned i en rist i skolegården. Vi forsøgte at fiske den op igen, men forgæves. Jeg tror ikke, at smølfen var et særligt stykke legetøj, men det gjorde da ondt at miste den. Det virkede som sådan et spild.

 

Hvad leger du allerhelst med sammen med dine egne børn?
Jeg har ingen børn, men jeg leger med mine niecer. Selvom jeg stadig rigtig godt kan lide legetøj, kan jeg ikke finde ud af direkte at lege med det. Stik en Barbie-dukke i hånden på mig, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre ved den. Den evne mistede jeg desværre for mange år siden, da jeg holdt op med at lege med legetøj.
Derfor har jeg primært leget andre lege med mine niecer. Jeg har læst historier for dem, spillet spil, tegnet heste og prinsesser (talentet rækker til at begejstre børn), leget gemmeleg og andet i den stil. Lege der ikke kræver, at man skaber en historie som for eksempel Barbie-dukkerne, der går på indkøb i forskellige butikker. Det virker nok lidt spøjst med tanke på, at jeg skriver historier, men det føles bare ikke på samme måde.

 

Er der noget legetøj, du bare kigger på i dag og tænker – orv, gid, jeg havde haft det som barn?
Det er der, men det meste er vist meget lig det, jeg selv havde. Nye serier i Playmobil, My Little Pony, små figurer og så Bratz og Monster High-dukkerne ville sikkert have begejstret mig dengang.

 

Er der et stykke legetøj, som du bare aldrig nogensinde har kunnet se pointen i?
Ja, hvis legetøjet bliver for teknisk. En hest der kan gå og en hund som gør, har aldrig sagt mig noget. Jeg tror ikke, interessen holder så længe for den slags legetøj, men det skyldes muligvis mine egne præferencer for små figurer, der højst kan bevæge arme og ben og som bare har at gøre, hvad jeg befaler.

 

Hvad er dit bedste stykke voksenlegetøj?
Det er nok et lidt kedeligt svar, men det må uden tvivl være min computer. Det er den, som giver mig muligheden for at fortælle mine historier. Jeg er sikker på, at den første computer min familie fik i starten af halvfemserne havde stor betydning for, at jeg kom i gang med at skrive. At skrive i hånden fungerer ikke for mig. Det går for langsomt, og skriften er nærmest ulæselig efter et par linjer.
Computeren er en dør til mit virtuelle dukkehus, hvor jeg kan indrette rummene som jeg vil og befolke verdenen med de personer, jeg finder interessante. Jeg kan stirre ind i skærmen, mens fingrene danser over tastaturet, og jeg befinder mig et helt andet sted, hvor der findes drager og magi eller vampyrer og gamle hemmeligheder.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,