fbpx

16 nye Lego Minifigures til oktober

/
/
img

Det er godt et år siden, at Lego lancerede den 11. serie af Lego Minifigures. I mellemtiden har der lige skullet være plads til først at udgive en serie figurer baseret på Lego Filmen samt forårets meget populære serie af figurer baseret på The Simpsons.

Men til oktober ankommer Lego Minifigures Series 12 endelig i butikkerne. Enkelte af seriens figurer er tidligere blevet afsløret i blandt andet Legos efterårskatalog og i Lego Klubbens medlemsblad, men nu er der endelig dukket et billede op af samtlige 16 nye figurer.

Lego Minifigures Series 12 kommer således til at byde på figurerne Battle Goddess, Dino Tracker, Fairytale Princess, Genie Girl, Hun Warrior, Jester, Lifeguard, Piggy Guy, Pizza Delivery Man, Prospector, Rock Star, Space Miner, Spooky Girl, Swashbuckler, Video Game Guy og Wizard.

Med udgivelsen af Lego Minifigures Series 12 kobles figurerne også direkte sammen med spiludvikleren Funcoms kommende onlinerollespil Lego Minifigures Online, hvor en kode i pakkerne låser op for den tilsvarende figur i spillet. Lego Minifigures Online er i øjeblikket i såkaldt beta-test. Du kan læse mere om spillet her.

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :