Lego Architecture Studio lanceres i Danmark Nyheder

Lego Architecture Studio lanceres i Danmark (2)Lego Architecture serien har med sine “klodsede” gengivelser af blandt andet Operahuset I Sydney og FN Bygningen i New York længe været tilgængelig i de danske butikker. Til gengæld har danske arkitekturinteresserede Lego-byggere måttet kigge langt efter Lego Architecture Studio-sættet.

Lego Architecture Studio er et sæt med over 1.200 hvide og gennemsigtige Lego-klodser, som ledsages af en 250 siders guidebog, der leverer tips, byggeteknikker, -instruktioner og -udfordringer specifikt målrettet konstruktion af arkitektur i Lego. Et slags tilbage til rødderne Lego-sæt for voksne.

Lego har netop bekræftet overfor SkalViLege.Nu, at Lego Architecture Studio vil være at finde i den danske Lego-butik på Strøget i København samt på Legos danske onlinebutik i løbet af august. Den danske pris kender vi endnu ikke, men den vejledende europæiske pris ligger på £149.99.

 

Opdatering: Lego Architecture Studio har en dansk pris på 1499,00 kr, og kan købes her.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , ,