Lego Exo-skelet klar i butikkerne til august Nyheder

Når Lego-sættet Exosuit ankommer i Lego-butikkerne den første august, så er der al mulig grund til at tro, at sættet, der er det syvende Lego Ideas-sæt, bliver hurtigt udsolgt. Det skyldes ikke blot, at sættet indeholder noget så usædvanligt som en klassisk Lego Space-minifigur i grøn uniform eller fordi selve Exo-skelettet i sig selv er virkelig sejt.

Lego Exosuit vil nemlig, ifølge Lego-designeren Mark Stafford, kun blive produceret i et enkelt oplag: ”Hvis du ser sættet i butikken, og har lyst til at købe det, så skal du ikke vente, for så er det væk for evigt,” skriver Stafford i et indlæg på websiden Reddit.

 

Her kan du se Peter Reids oprindelige Lego Ideas-projekt side om side med den endelige version af Lego Exosuit.

Her kan du se Peter Reids oprindelige Lego Ideas-projekt side om side med den endelige version af Lego Exosuit.

 

Det er godt halvandet år siden, at Lego-entusiasten Peter Reids oprindelige Ecosuit-projekt rundede 10.000 stemmer på Lego Ideas (det tidligere lego Cuusoo), og dermed gik videre til Legos bedømmelsesudvalg, som i oktober 2013 sendte det videre til design- og produktudvikling. Lego Exosuit-sættet var det sjette til at blive godkendt, men er i mellemtiden blevet overhalet indenom af Lego Ghostbusters-sættet, og ender derfor som det syvende Lego Ideas-sæt i butikkerne.

Se flere billeder samt traileren for Lego Exosuit herunder.


Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , ,