Guldbrikken-nomineringer for 2014 offentliggjort Nyheder

Juryen bag den danske brætspilspris Guldbrikken har i år spillet sig igennem knap 40 forskellige tilmeldte brætspil, for at finde frem til de i alt 16 forskellige spil, som er nomineret i Guldbrikkens fire kategorier: Børnespil, Familiespil, Voksenspil og Selskabsspil.

Ud over disse fire kategorier uddeler juryen også to specialpriser – én til et særligt nyskabende/originalt brætspil og én til årets digitale brætspil.

Det er sjette gang Guldbrikken uddeles, og det sker i forbindelse med arrangementet SpilBar 21, som afholdes på Dansk Design Center den 11 september klokken 16.30 til 21.00.

Foruden selve prisuddelingen giver SpilBar 21 også mulighed for at høre den amerikanske spiludvikler Stone Librande, der blandt andet har arbejdet på spil som Diablo 3 og SimCity og i dag er Lead Designer hos spiludvikleren Riot Games. En mand med stor passion for både computer- og brætspil – hans egen samling indeholder over 300 forskellige bræt- og kortspil.

 

Nominerede til Årets Børnespil

Coco Loco

Croassimo – Frøernes Dam

The Magic Tower

Settlers of Catan Junior

 

Nominerede til Årets Familiespil

Manno Monster

Augustus

Camel Up

Love Letter

 

Nominerede til Årets Voksenspil

KLASK

Hanabi

Caverna

Imperium

 

Nominerede til Årets Selskabsspil

More or Less 2

HINT

Ordet Fanger!

Right or Wrong

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,