fbpx

Lego Friends som superheltinder

/
/
img

Lego Friends er blevet en rigtig stor succes for Lego siden lanceringen i 2012. Men det pastelfarvede pige-univers læner sig samtidig op af en række stereotyper, som kunstneren og Lego-entusiasten Jon Lazar fik lyst til at udfordre for et par måneder siden.

Derfor begyndte Jon Lazar i al stilfærdighed at spørge rundt på de sociale medier efter folk yndlingssuperhelte, for at kunne sammensætte en liste på i alt 31 forskellige superheltinder, som han kunne forvandle Lego Friends-pigerne til i løbet af juli måned.

”Da jeg først gik i gang med at skabe de unikke minifigurer, sørgede jeg for at varierer superheltinderne, så der både var mere og mindre kendte heltinder. Dels for at appellere til forskellige fans, men også for at det skulle blive ved med at være interessant for mig selv,” fortæller Jon Lazar på sin webside.

Hver dag i juli måned bød derfor på superheltinder fra både tegneserieforlagene Marvel og DC – kendte figurer som Supergirl og Black Widow side om side med knap så kendte som for eksempel Saturn Girl eller Dazzler.

”Det var hårdt arbejde, men jeg er stolt over, at jeg var i stand til at lave alle 31 minifigurer. Det var til tider udfordrende at finde figurer at lave og nå at lave dem i tide. Men det lykkedes,” fortæller Jon Lazar.

Mens serien af Lego Friends-figurer som superheltinderne er afsluttet, har Jon Lazar besluttet at fortsætte projektet med at udfordre stereotyperne i Lego  Friends-universet. Planen er fremover at lave en ny figur hver uge, men også gøre plads til superskurke, figurer fra computerspil og også mandlige figurer.

Du kan se alle Jon Lazars superheltinder og følge hans Lego-kreationer på hans webside her.

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :