Skal du lege med Jean-Claude Van Damme? Nyheder

Du kender ham fra actionfilm som Bloodsport, Universal Soldier, Timecop og en lang række lignende produktioner. Den belgisk fødte actionskuespiller Jean-Claude Van Damme har sparket sig gennem en filmkarriere, og han er selvfølgelig derfor et oplagt udgangspunkt for en actionfigur.

Det mener i hvert fald folkene fra den Hong Kong baserede legetøjsproducent Enterbay, som har specialiseret sig i at lave luksuriøse actionfigurer. Deres plastikudgave af Jean-Claude Van Damme måler godt 30 centimeter i højden, og har 30 bevægelige led.

Actionfiguren ledsages blandt andet af en lille læderjakke og solbriller, og så kan den selvfølgelig gå i spagat på samme måde som skuespilleren har gjort det i flere af sine film. Skulle du have lyst til at lege med Jean-Claude Van Damme, skal du være parat til at rippe kreditkortet for 205 dollar (cirka 1.200 kroner) når figuren kommer til salg via Enterbays webside.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , ,