Lego melder udsolgt inden jul Nyheder

Hvis du planlægger, at der skal Lego under juletræet i år, så er det nu, du skal ud og købe gaverne. Lego har nemlig haft så meget succes i år, at produktionsapparat ikke kan følge med efterspørgslen – det fremgår af en skrivelse, Lego i sidste uge sendte til danske legetøjsforhandlere.

”Vi beklager derfor at måtte meddele, at vi fra dags dato desværre ikke kan garantere levering af nye ordrer frem mod årsskiftet,” lyder det blandt andet i skrivelsen fra Lego.

Vi har selvfølgelig haft fat i Lego, der imidlertid ikke ønsker ikke at kommentere på selve skrivelsen, men beroliger med: ”Vi forventer generelt at kunne levere de LEGO produkter, som forbrugerne efterspørger globalt i 2014. Det betyder, at vi forventer, at man som forbruger kan finde den LEGO æske, man ønsker sig i legetøjsbutikkerne.”

Heller ikke Benjamin Herbst fra den københavnske legetøjsbutik Superhelten mener, at forældre skal frygte, at butikkerne løber helt tør for Lego: ”Men forældre skal helt sikkert købe julegaverne nu, hvis der er helt bestemte Lego-sæt, de gerne vil have fat i,” lyder hans råd.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , ,