Skylanders: Trap Team får nye elementer Nyheder

elemental quest packNu dukker der helt nye Light- og Dark-elementer op i Skylanders

Hvis du har spillet Skylanders: Trap Team, så har du muligvis allerede oplevet, at nogle af spillets skurke ikke lader sig fange i en fangtanium-fælde – uanset at du har en fælde for hvert af spilverdens sædvanlige otte elementer samt den særlige Kaos-fælde. (Du kan læse mere om dem her.)

Det er der imidlertid en god forklaring på – du mangler to elementer: Light og Dark. Spiludgiveren Activison har netop løftet sløret for de to helt nye elementer til Skylanders: Trap Team, som skulle blive tilgængelige i butikkerne den 22 november.

De nye Light- og Dark-elementer lanceres i hver sin såkaldte Elemental Quest Pack. Foruden en fangtanium-fælde indeholder pakken en af de to nye Trap Master-figurer Knight Mare eller Knight Light samt et særlig ” location piece”, der åbner op for en ny speciel bane i spillet.

Endnu har Activision ikke sat endelig dansk pris på Elemental Quest Pack, men de kommer til at koste i omegnen af 250 kroner.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , ,