Brio opkøbt af puslespilsgiganten Ravensburger Nyheder

Det klassiske svenske legetøjsfirma er nu på tyske hænder

Det svenske legetøjsfirma Brio, der de sidste ti år har været ejet af investeringsvirksomheden Proventus, er blevet opkøbt af tyske Ravensburger, der måske er bedst kendt for deres omfattende produktion af puslespil.

”Købet af Brio hænger sammen med Ravensburgers strategi om en øget vækst på de udenlandske markeder og ambitionen om at udvide fra spil til legetøj,” fortæller Ravensburgers bestyrelsesformand Karsten Schmidt til branchemagasinet ToyNews.

Brio kunne sidste år fejre deres 130 års jubilæum. Firmaet blev i 1884 af kurvemageren Ivar Bengtsson i det nordlige Skåne, og de populære trætogskinner, som Brio måske er bedst kendt for, så dagens lys i 1952.

Brio kommer fremover til at fungere som en selvstændig enhed under Ravensburger, og vil fortsat have kontor i Malmø. Foruden selve Brio følger brætspilfirmaet Alga også med i handlen.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , ,