Top-Toy dropper engrosforretningen Norstar Nyheder

Legetøjsgiganten Top-Toy vil fremover fokuserer på legetøjsbutikkerne

Den danske virksomhed Top-Toy, der er Nordens største virksomhed inden for salg af legetøj, står ikke blot bag legetøjsbutikkerne Toys’R’Us i Norden og BR-legetøj, men har de sidste fem år også drevet engrosforretningen Norstar, som blandt andet er med til at forsyne de store supermarkeder med legetøj.

Norstar blev oprindeligt stiftet i 1963, og var gennem mange år ejet og drevet af selskabet K.E. Mathiasen og familien bag, men blev overtaget af Top-Toy i 2009. Det har længe været forsøgt at finde en køber til Norstar – men uden held, og derfor lukkes selskabet ned og dets 100 medarbejdere afskediges, så snart julesalget for 2015 er afsluttet.

Omkring lukningen af Norstar udtaler Top-Toy’s administrerende direktør Peter Gjørup i en pressemeddelelse: ”Lukningen af NORSTAR er udelukkende en strategisk beslutning. Virksomheden er en sund forretning, men vi har store vækstambitioner og har derfor besluttet at styrke vores fokus på den del af forretningen, hvor vi ønsker vækst, nemlig detaildelen.”

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , ,