Legetøjsminder: Tegner Signe Parkins Artikler, Legetøjsminder

Mød Signe Parkins på tegneseriefestivallen Copenhagen Comics, der løber af stablen i Øksnehallen den 6-7 juni 2015

Mød Signe Parkins på tegneseriefestivallen Copenhagen Comics i Øksnehallen den 6-7 juni 2015

Min edderkop mistede øjnene, da min mindste datter tissede på den

Signe Parkins har tegnet hele sit liv og er uddannet ved Designskolen i Kolding som illustrator. Hun arbejder dagligt med tegning, illustration og undervisning i tegning og har altid gang i en lang række forskellige personlige og spændende tegneprojekter.

Et af disse projekter er tegneserietæpper, som hun laver sammen med tekstildesigner Louise Ravnløkke. Et andet er skitsedagbogen Signe Parkins & Drawings, der udkommer den 15 maj på forlaget Basilisk.

 

Hvilket stykke legetøj var det bedste, du havde som barn?

Da jeg blev tre 3 år, fik jeg en lillesøster og en pakke Lego Fabuland. Jeg hældte en kande vand i min lillesøsters moseskurv og legede uafbrudt med mit Fabuland-hus i ugevis. Jeg elskede Fabuland, og i mange år var det mig og min søsters (efter hun blev større) foretrukne beskæftigelse at bygge kæmpe Fabuland-byer. Det er et gennemgående tema i mange lege gennem hele min opvækst, det der med at bygge byer eller lave små verdener til forskelligt legetøj.

Photo for Signe (1)På min families årlige cykleferie i Fankrig i sommerferien fik min søster og jeg altid lov til at købe Smølfefigurer, når vi holdt hvil i de små landsbyer. Når vi ankom til en campingplads, samlede vi sten grene og blade ind og byggede byer til Smølferne. Min søster og jeg byggede også skoler til Smarties, når vi fik lørdagsslik. Vi tegnede klasseværelset på et stykke papir med runde farvede stole, som matchede chokoladeknapperne. Proppen på Smarties-pakken var læreren, og når chokoladeknapperne opførte sig dårligt, blev de spist.

 

Hvilket stykke legetøj har du ønsket dig allermest som barn – uden nogensinde at have fået det?

Jeg kan simpelthen ikke huske, at der var noget legetøj, jeg ønskede mig, som jeg ikke fik. I lang tid ønskede jeg mig en Barbie-dukke, men jeg synes den var helt ekstremt kedelig, da jeg endelig fik en. Barbie-dukkerne holdt til gengæld min mor beskæftiget ved symaskinen, hvor hun syede de vildeste galla-Barbie-kjoler.

 

Hvad er det bedste stykke legetøj, du nogensinde har mistet eller ødelagt?

Jeg havde en handskedukke som var en edderkop, hvor fingrene var ben. Jeg elskede edderkopper som barn (og gør det stadig), og jeg var lykkelig for edderkoppen, som jeg brugte som sovedyr. På en koloni i folkeskolen havde jeg edderkoppen med. Da jeg kom hjem var den væk. Det var frygteligt. Et år senere dukkede den dog op igen. I bunden af min sovepose. I dag har mine piger den. Den har desværre mistet øjnene i vask efter min mindste datter Vera tissede på den.

 

Hvad leger du allerhelst med sammen med dine egne børn?

Jeg leger ikke ret meget med mine børn. Vi tegner mest, hvilket tit bliver en form for leg. Vi tegner foldemænd, flipflappere og laver forskellige tegneudfordringer til hinanden. Vi spiller også spil– vi er meget vilde med det engelske spil Snakes and Ladders. Det spillede jeg også tit som barn.

 

Er der noget legetøj, du bare kigger på i dag og tænker – orv, gid jeg havde haft det som barn?

Nej, der er ikke noget legetøj, jeg ville ønske jeg havde haft som barn. Måske er jeg bare blevet voksenkedelig.

 

Er der et stykke legetøj, som du bare aldrig nogensinde har kunnet se pointen i?

Computerspil har aldrig sagt mig noget. For mig giver det ingen mening at træde ind i en verden, som er afgrænset på den måde, et computerspil er. Jeg har aldrig prøvet et spil, som gav mening for mig. En kort overgang spillede jeg lidt sådan en bilspil med min kæreste, men det blev hurtigt kedeligt. Jeg er ellers vokset op i en meget computerspilleglad familie. Jeg husker tydeligt, da min mor og moster nåede bane 100 i Bubble Bobble. Vi var blevet lagt i seng, men fik lov til at komme op igen for at deltage lidt i festlighederne.

 

Hvad er dit bedste stykke voksenlegetøj?

Jeg tegner meget hver dag og synes på mange måder, at det at tegne kan sammenlignes med at lege. Ellers må jeg være superkedelig og sige min ovn. Da jeg var barn, kunne jeg sidde og stirre ind i ovnen i halve og hele timer, når der var noget i den. Sådan har jeg det stadig. Jeg synes det er helt utroligt, hvad der sker i sådan en ovn.

 

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , ,