Sløret er løftet for Disney Infinity 3.0 Nyheder

Masser af Star Wars i det kommende Disney Infinity 3.0

Vi kunne forleden fortælle, hvordan en kinesisk spilforhandler ved et uheld var kommet til at afsløre, at Disney Infinity 3.0, som forventet, kommer til at handle om Star Wars. I går aftes kunne Disney så officielt bekræftet spillets indhold.

 

Når Disney Infinity udkommer til efteråret, vil der blive lanceret hele tre forskellige såkaldte Play Sets baseret på Star Wars-universet.

Star Wars indtager Disney Infinity 3.0 (2)Star Wars: Twilight of the Republic. Dette Play Sets historie er knyttet til de handlingen i de tre første Star Wars film (episode I – III) og følges til dørs af figurerne Anakin Skywalker og hans padawan Ahsoka Tano, der så kan få selskab af blandt andet Obi-Wan Kenobi, Yoda og Darth Maul. Det er også dette Play Set, der bliver en del af Disney Infinity 3.0: Star Wars Startpakken som ses på billedet.

Star Wars: Rise Against the Empire: Historien i dette Play Set udspiller sig i forbindelse med den oprindelige Star Wars trilogi (episode IV – VI), hvor spillerne drager på eventyr til blandt andet Tatooine, Hoth og Endor sammen med Luke Skywalker, prinsesse Leia Organa, Han Solo, Chewbacca og Darth Vader. Der bliver mulighed for at flyve både en X-Wing og Tusindsårsfalken. Dette Play Set skal købes separat.

Endelig udkommer der et Play Set baseret på den kommende Star Wars: The Force Awakens, men da alt omkring den film holdes hemmeligt, indtil den får premiere til december, så foreligger der selvfølgelig ikke nogen detaljer om indholdet i dette Play Set. Det udkommer først efter december og vil skulle købes separat.

 

Der er også plads til superhelte og Disney-figurer

Nu skal Disney Infinity ikke kun handle om Star Wars, og Disney fortæller, at der lander to yderligere Play Set i butikkerne.

Disney•Pixar Play Set: Baseret på den kommende Pixar-film Inderst Inde, der får dansk premiere den 27. august.

Marvel Play Set: Tager sandsynligvis udgangspunkt i filmen Avengers: Age of Ultron og lader spillerne prøve kræfter med figurer Hulkbuster Iron Man og Ultron.

Disney Infinity 3.0 får også en helt ny såkaldt 3-D Toy Box Hub, der skulle gøre det nemmere for spillerne at navigere mellem de forskellige spiloplevelser i spiltypen Toy Box, som er det såkaldte sandkasse-område i Disney Infinity, som er åbent for alle Disney Infinity-figurer uanset hvor de ellers hører hjemme.

Ligesom med de to første Disney Infinity-spil, så bliver Disney Infinity 3.0 bagud kompatibel med alle tidligere udgivne Disney Infinity-figurer. Det betyder så også, at alle figurer har mulighed for at deltage i de to nye Toy Box Game Disc – action/adventure-spillet Toy Box Takeover og racerspillet Toy Box Speedway – som sælges separat.

Foruden figurerne knyttet til de fem Play Sets udkommer der også en række Disney Infinity-figurer, som kun vil kunne bruges i Disney Infinity 3.0s Toy Box. Disse inkluderer i første omgang Mickey og Minnie Mouse, Sam Flynn og Quorra fra Tron: Legacy, Mulan samt Olaf fra Frozen.

Disney Infinity 3.0 udkommer til PlayStation 4, PlayStation 3, Xbox One, Xbox 360, Wii U og PC. Der udkommer også en udgave til bade iOS og Android. Spillet vil til konsoller og pc være fuldt lokaliseret på dansk.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,