Star Wars indtager Disney Infinity 3.0 Nyheder

Anakin Skywalker og Ahsoka Tano indtager Disney Infinity

Ups. Ved et uheld er en kinesisk spilforhandler kommet til at afsløre, at det kommende Disney Infinity 3.0 kommer til at handle om Star Wars-universet – det skriver blandt andet engelske Eurogamer. Ikke at det kommer som nogen stor overraskelse, men Disney ville ganske sikkert have foretrukket selv at fortælle det i forbindelse med computerspilsmessen E3, der først løber af stablen i Los Angeles i midten af juni.

Som det ser ud på det lækkede foto, så bliver det Anakin Skywalker og hans padowan Ahsoka Tano fra tv-tegnefilmene Star Wars: Clone Wars, der følger med som figurer i selve startpakken. Mens billederne på startpakken mere end antyder, at også en lang række af de mere velkendte Star Wars-figurer er på vej til Disney Infinity 3.0.

Foruden Star Wars-figurerne skulle en række andre Disney-figurer også være på vej til Disney Infinity 3.0 her i blandt de klassiske tegnefilmsudgaver af Mickey og Minnie Mouse, Mulan, Olaf fra ’Frost’, Sam Flynn og Quorra fra ’Tron’ samt de fem figurer fra Pixars kommende tegnefilm ’Inside Out’.

Læs også: Sløret er løftet for Disney Infinity 3.0

Star Wars indtager Disney Infinity 3.0 (2)

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,