Airfix genopliver klassiske modelbyggesæt Nyheder

Udgåede modelbyggesæt får en ny chance i begrænsede oplag

Drømmer du om klassiske modelbyggesæt, hvor stumper af plastik mødes med hurtigtørrende lim for til sidst at danne en livagtig men farveløs model, der med en lille pensel, maling og tålmodighed forvandler sig til en ”tro” kopi af virkeligheden.

Engelske Airfix har produceret modelsæt siden 1939, og de har således en lang række modelbyggesæt i deres bagkatalog, som ikke har været i produktion i årevis. Det er noget firmaet nu tager fat om med initiativet Kitstarter.

Inspireret af crowdfunding-websider som for eksempel Kickstarter, har Airfix lagt foreløbig fem klassiske modelbyggesæt online i deres Kitstarter-initiativ. Her har kunder så mulighed for at forudbestille de udgåede sæt, og når disse bestillinger når en kritisk masse, trykkes der på startknappen for produktionen af et begrænset oplag af sættet.

Overraskende nok er de fem første sæt på Airfix’ Kitstarter ikke de velkendte fly-, skibs- eller bilmodeller, men i stedet to fuglemodelbyggesæt af henholdsvis blåmejser og dompap, en sort ridder samt to historiske sæt forestillende Henry VIII og Anne Boleyn. Alle fem sæt er oprindeligt lanceret i 1977.

Du kan besøge Airfix Kitstarter her.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , ,