Boba Fett indgår aftale med PlayStation Nyheder

Star Wars-dusørjægeren Boba Fett dukker kun op i PlayStation-udgaven af Disney Infinity 3.0

EMP_BobaFett_Package_01_Final_04_01_15Dusørjægeren Boba Fett er en af de mest populære figurer i Star Wars-universet, men hvis du skal lege med ham i det kommende Disney Infinity 3.0, så kommer det til at foregå på PlayStation 3 eller PlayStation 4.

Disney Interactive, Lucasfilm og Sony har nemlig indgået en eksklusivaftale, så Disney Infinity 3.0 versionen af Boba Fett i første omgang udelukkende vil være til at købe som en del af den særlige Star Wars Special Edition Starter Pack til PlayStation-konsollen.

Denne særlige startpakke vil foruden Boba Fett-figuren og selve spillet også indeholde de to Play Sets Star Wars: Twilight of the Republic og Star Wars: Rise Against the Empire samt figurerne Ahsoka Tano, Anakin Skywalker, Luke Skywalker og Prinsesse Leia.

Boba Fett-figuren kan uden videre benyttes i spiltypen Toy Box, men der kan også låses op for ham i alle tre Star Wars Play Sets.

Formuleringerne i Disney Interactives pressemeddelelse mere end antyder, at Boba Fett lanceres som selvstændig figur engang i starten af 2016, så kan også kan bruges på andre spilplatforme.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , , , ,