Lego Mindstorms printer Lego Nyheder

Bricasso udskriver mosaikker med Lego-klodser

Det er svært ikke at blive imponeret over, hvor meget funktionalitet den amerikanske Lego-entusiast Jason Allemann har presset ud af en enkel Lego Mindstorms EV3 i hans seneste projekt Bricasso.

Bricasso er en kombineret scanner og printer der ikke blot er bygget af Lego-klodser men også printer med dem. Lego Mindstorms EV3’s farvesensor benyttes til at aflæse farverne i et billede, som så ’printes’ med den små 1×1 Lego-plader.

Printeren har selvfølgelig nogle begrænsninger. Dels kan den ikke ’printe’ i flere farver, end der er plads til i holderne på siden af Bricasso. Ligesom billede, som skal scannes, på forhånd er nødt til at være lavet om til et mosaik-mønster.

Jason Allemann fortæller på sin webside, at det oprindeligt var intentionen at programmeringen i Lego Mindstorms EV3 selv skulle omdanne billederne til Lego-mosaikker, men det viste sig at Mindstorms-farvesensoren slet ikke var præcis nok til, at det kunne lade sig gøre.

Vi er nu alligevel behørigt imponeret – og det tror vi også du vil være, når du har set videoen herunder.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , ,