Pixars nye tegnefilm, Inderst Inde, klar til Disney Infinity Nyheder

Glæde, Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky bliver nye Disney Infinity-figurer

Disney har nu offentliggjort billeder af endnu fem nye figurer til det kommende Disney Infinity 3.0. Det sker som optakt til den amerikanske biografpremiere den 19 juni på Pixars seneste tegnefilm Inside Out. På dansk får filmen titlen Inderst Inde, når den har premiere den 27. august.

Her vil biografgængerne lære pigen Riley at kende, og ikke mindst de fem følelser der holder styr på hendes liv: Glæde og hendes venner Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky. Det er disse fem figurer, som også lanceres som Disney Infinity-figurer.

Som vi tidligere har kunnet fortælle, kommer Disney Infinity 3.0 især til at fokusere på Star Wars, men der udkommer også et enkelt såkaldt Play Set baseret på netop Inderst Inde. Her skal spilleren guide Rileys fem følelser gennem det mareridtslandskab der op står i hendes indre, da hun ved et tilfælde får set lidt af en gyserfilm lige inden hun skal sove.

Disney Infinity-versionerne af Glæde, Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky ankommer dog først i legetøjsbutikkerne i forbindelse med lanceringen af selve Disney Infinty 3.0-spillet til efteråret.

Læs også: Disney Infinity 3.0 er lykkens gang

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , , , ,