Action Man og Stretch Armstrong gør comeback Nyheder

Legetøjsklassikeren Action Man kan fejre 50 års jubilæum

Legetøjsklassikeren Action Man kan fejre sit 50 års jubilæum i 2016. I den anledning har Hasbro, der ejer rettighederne, givet firmaet Art + Science International licens til at lancere fem særlige jubilæumsudgaver.

action-man-skierJubilæumsserien kommer til at byde på i alt fem figurer – den ikoniske britiske soldat, skiløberen, faldskærmssoldaten, dykkeren og fodboldspilleren. Alle figurerne udstyres med forskelligt tilbehør og har selvfølgelig alle Action Mans velkendte ar.

Figurerne leveres hver i et særligt diorama-sæt med et 50 års Action Man hundetegn og en illustreret manual. Illustrationerne til manualen og æskerne leveres af Douglas Hart, der også leverede tegningerne til de oprindelige figurer.

Action Man jubilæumsfigurerne forventes lanceret i juni 2016.

 

Stretch Armstrong fylder også rundt

Den i Danmark nok knap så kendte amerikanske legetøjsklassiker Stretch Armstrong kan også fejrer jubilæum i 2016, hvor der er 40 år siden den yderst strækbare legetøjsfigur dukkede op i butikkerne.

Hasbro ejer ligeledes rettighederne til Stretch Armstrong, og har givet producenten The Character Group licens til at producere en ny række figurer baseret på konceptet.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , ,