fbpx

Dansk legetøjsmesse den 31. januar i Ballerup

/
/
img

CPH TOY FAIR inviterer på vintage-legetøj

Søndag den 31. januar 2016 klokken 10 – 15 åbnes dørene for den første udgave af legetøjsmessen CPH TOY FAIR. Arrangementet finder sted i kulturhuset Baghuset i Ballerup, hvor der vil være gratis entre.

”Messen er en idé, en tidligere kollega og jeg kom på gennem vores begges hobby. Vi samler begge på vintage-legetøj, som vi selv har leget med i 80’erne og starten af 90’erne,” fortæller Peter Brinch fra CPH TOY FAIR til SkalViLege.Nu.

   Læs også: Kom og byt Lego Minifigures på legetøjsmessen CPH Toy Fair

I alt deltager 16 forskellige standholdere på legetøjsmessen, og Peter Brinch forventer, at der vil blive solgt og udstillet alskens legetøj fra starten af 70’erne og frem – moderne legetøjsklassikere som Star Wars, Master of the Universe, My Little Pony, MASK, Lego, Teenage Mutant Ninja Turtles med videre.

”Messen henvender sig nok mest til voksne med barnlige sjæle. Men mon ikke en del vil tage deres egne børn med for at vise dem, hvad for legetøj de selv legede med som børn,” siger Peter Brinch.

SkalViLege.Nu er selvfølgelig også tilstede med en stand på CPH TOY FAIR – så kig forbi, og se, hvad vi har fundet på.

 

CPH TOY FAIR
31 Januar 2016
Åbningstid: 10 – 15

Hvor:
Baghuset
Sct. Jacobsvej 1
2750 Ballerup

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :