Lej en helt i Lego Dimensions Nyheder

Hvis du har guldmønter nok, kan du nu leje figurer i Lego Dimensions

Lego Dimensions har nu været i butikkerne i godt en måned, og i morgen, den 6. november, ankommer fem nye udvidelsespakker til spillet.

Først og fremmest en Level Pack baseret på den engelske tv-serie Doctor Who, som foruden den tidsrejsende doktor indeholder en Tardis og robothunden K-9. Pakken byder samtidig på en ny missionsbaseret bane og giver adgang til Doctor Who-eventyrverdenen i Lego Dimensions.

Derudover lander der også en Team Pack med Ninjago-figurerne Kai & Cole, to Fun Packs baseret på tv-serien The Simpsons med henholdsvis Bart og Krusty samt en Fun Pack med UniKitty fra Lego Filmen.

Læs også: Her er alle Lego Dimensions-udgivelserne

 

Afprøv de nye Lego Dimensions-figurer gratis

I forbindelse med de nye udvidelsespakker introduceres der samtidig en helt ny funktion i Lego Dimensions kaldet “Hire-a-Hero”.

Det er en gratis opdatering, som giver dig mulighed for at kortvarigt at spille med figurer fra de udvidelsespakker, du ikke selv ejer. Når du i spillet befinder dig i nærheden af en af de såkaldte Hint Stones, kan du bruge dine indsamlede guldmønter til at låne en særlig hologram-version af den figur, du har behov for til at løse en udfordring eller smadre en bestemt type klodser i spillet.

Det betyder for eksempel at du behøver at punge ud med for eksempel de 129 kroner en Fun Pack med UniKitty koster, bare fordi det er den eneste figur, der kan bruges til at løse opgaver der involverer regnbue-klodser.

Læs også: Lego Dimensions for begyndere

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , ,