Disney Infinitys Star Wars-figurer får lys i sværdet Nyheder

Seks Star Wars-figurer til Disney Infinity 3.0 har fået indbygget lyseffekter – hvis du ellers kan finde dem

Disney Infinity Star Wars Light fx Darth vaderDet virker helt naturligt. Når en Star Wars-figur til Disney Infinity 3.0 er udstyret med et lyssværd, så skal der selvfølgelig også være lys i det. Og det kommer der den 18. december, hvor Disney Interactive lancerer seks såkaldte Light FX-figurer.

De seks nye figurer har hverken brug for batterier eller ekstra strøm, de skal blot placeres på Disney Infinity basen, og så lyser sværdet op. De seks figurer er Luke Skywalker, Yoda, Obi-Wan Kenobi, Darth Vader, Anakin Skywalker og Kanan Jarrus.

disney infinity light fxDesværre ligner alle figurerne, bortset fra de indbyggede lyseffekter, de almindlige versioner til forveksling. I butikkerne er selve pakken forsynet med et klistermærke, men når figuren først er taget i brug, bliver det lidt sværere at kende forskel. Men som du kan se på billedet til venstre, så er basen på en Light FX-figur lidt tykkere end ellers.

Det bliver heller ikke nødvendigvis helt nemt at få fat i de seks nye figurer, da de sælges eksklusivt i hver deres butikker. Herunder kan du se, hvor du kan købe de enkelte Light FX-figurer – bortset fra Anakin Skywalker, hvor der, i hvert fald ikke endnu, er nogen dansk forhandler.

  • Luke Skywalker: Elgiganten
  • Yoda: BR
  • Obi-Wan Kenobi: Fona
  • Darth Vader: GameStop
  • Kanan Jarrus: Toys R Us
  • Anakin Skywalker: Ingen dansk forhandler

 

 

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , ,