fbpx

Legetøjsfirmaet Vtech lækker 5.547 danske børneprofiler

/
/
img

Hackerangreb mod legetøjsproducenten Vtech kompromitterer tusindevis af danske brugeroplysninger

For godt to uger siden blev Legetøjsfirmaet Vtech ramt af et hackerangreb, der blandt andet gik ud over en database med profilinformationer på børn. Vtech laver blandt andet smartwatches, tablets og spillekonsoller til de helt yngste.

Specifikt er det Vtechs app-butik Learning Lodge, samt systemet Kid Connect, hvor forældre og børn udveksler beskeder, der er blevet hacket. Ifølge legetøjsproducenten indeholder de hackede databaser blandt andet oplysninger om navn, email, adresser, Ip-adresser, downloadhistorie og krypterede kodeord samt den nødvendige info til at genskabe glemte kodeord. Databasen indeholder derimod ikke kredit- eller bankinformationer på kunderne.

Selve hackerangrebet blev ikke opdaget før den 24. november, og først nu har Vtech offentliggjort i hvilke lande, brugerne er ramte, det skriver IT-mediet Version2, der kan oplyse, at brugerprofiler på 4.504 danske forældre og 5,547 danske børn er kompromitteret.

Vtech skulle allerede have kontaktet eventuelt berørte kunder, men har samtidig etableret en FAQ med svar på en række af de spørgsmål, der naturligt opstår oven på den usikre situation. Skulle du have yderligere spørgsmål, kan du skrive til corporate_mail@vtech.com.

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :