Kom og byt Lego Minifigures på legetøjsmessen CPH Toy Fair Nyheder

SkalViLege.Nu inviterer Lego-entusiaster til at hanke op i deres samling af Lego Minifigures og komme til byttedag den 31. januar.

Lego-figuren Mr. Gold er kun produceret i 5.000 eksemplarer og koster nemt op imod 6.000 kroner at købe.

Lego-figuren Mr. Gold er kun produceret i 5.000 eksemplarer og koster nemt op imod 6.000 kroner at købe.

Når legetøjsmessen CPH Toy Fair løber af stablen den 31. januar i Ballerup nær København, så er SkalViLege.Nu selvfølgelig tilstede med en stand. I den forbindelse vil vi rigtig gerne invitere alle samlere af Lego Minifigures til byttedag på messen.

Det er efterhånden seks år siden Lego sendte den første serie af Lego Minifigures i butikkerne, og den seneste serie af figurer blev lanceret i starten af januar. I alt er der udkommet 19 forskellige serier af Lego Minifigures når de to The Simpsons-serier, Lego Filmen-serien og den særlige OL-serie fra 2012 tælles med.

   Læs også: Dansk legetøjsmesse den 31. januar i Ballerup

I alt findes der 298 forskellige Lego Minifigures – nogle figurer er mere sjældne end andre, og den absolut mest sjældne figur er den særlige jubilæumsfigur Mr Gold, som kun er blevet produceret i 5.000 eksemplarer i forbindelse med den tiende Lego Minifigures serie i 2013.

Lego Minifigures både handles og byttes i stor stil på de sociale medier og på tværs af landegrænser, men hver på SkalViLege.Nu synes vi, at det er langt sjovere at mødes og bytte figurer i den virkelige verden. Derfor vil vores stand på CPH Toy Fair få lov at fungere som mødested for samlere af Lego Minifigures.

Vi har sørget for, at der ligger referenceark klar med de forskellige serier af Lego Minifigures – så håber vi bare, at en masse Lego-samlere vil tage deres dupletter med på messen, så der kan blive fyldt nogle huller i samlingen. 

 

CPH TOY FAIR
Januar 2016
Åbningstid: 10 – 15

Hvor:
Baghuset
Sct. Jacobsvej 1
2750 Ballerup

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , ,