Fire nye Disney Infinity Play Sets udkommer i 2016 Nyheder

Heltene fra Zootropolis og Baloo fra Junglebogen slutter sig til Disney Infinity

Der udkommer hele fire nye Play Sets og en masse nye figurer til Disney Infinity 3.0 i løbet af 2016. Det kunne John Blackburn fra spiludgiveren Disney Interactive fortælle første udgave af webprogrammet Disney Infinity Next på Youtube.

Blackburn kunne ikke afsløre præcis hvilke fire nye Play Sets, der er på udgivelsesprogrammet, men fortæller, at der udkommer et Play Set for hver af Disneys fire primære fiktionsuniverser: Star Wars, Marvel, Pixar og klassisk Disney.

 

Baloo slutter sig til Disney Infinity

Årets første Disney Infinity 3.0 nyheder er allerede dukket op i butikkerne i form af figurerne Judy Hopps og Nick Wilde fra tegnefilmen Zootropolis. Samt en pakke med fire Power Disc’ med tilknytning til filmen.

Disse to figurer kan udelukkende benyttes i spiltypen Toy Box samt i de to Toy Box Expansion Games, der udkom til Disney Infinity 3.0 sidste år.

Og inden for den næste måned dukker bjørnen Baloo fra Junglebogen også op som Disney Infinity 3.0-figur. Det sker for at markere premieren på filminstruktøren Jon Favreau nye biografudgave af den klassiske historie om jungledrengen Mowgli.

   Læs også: Disney Infinity 3.0 for begyndere

 

Marvels superhelte klar til slåskamp

Årets første nye Disney Infinity 3.0 Play Set bliver Marvel Battlegrounds, der ikke blot byder på en ny historie, men også åbner for at op til fire spillere kan spille sammen.

Selvom Marvel Battlegrounds er et Disney Infinity 3.0 Play Set, så understøtter det samtlige tidligere lancerede Marvel-figurer til Disney Infinity – også alle dem der udkom i forbindelse med Disney Infinity 2.0.

Der er allerede udkommet tre nye Disney Infinity 3.0 Marvel-figurer: Captain America – The First Avenger, Hulkbuster og Ultron. Disse får selskab af Black Panther, Ant-Man og Vision.

Endelig genudgiver Disney Interactive også den såkaldte Black Suit Spider-Man, som oprindeligt kun kunne fås sammen med Disney Infinity 2.0 startpakken til PlayStation Vita.

Der udkommer også en pakke med fire Marvel-relaterede Power Disc’, som blandt andet vil give Disney Infinity-figurerne lejlighed til at fræse omkring på Ghost Riders flammende motorcykel.

Marvel Battlegrounds Play Set udkommer den 23. marts i norden, og vil være fuldt lokaliseret til dansk.

 

Du kan se den engelske trailer for Marvel Battlegrounds Play Set herunder:

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,