Skylanders bakker op om international autismedag Nyheder

Spiludgiveren Activision vil skabe opmærksomhed omkring international autismedag den 2. april med fire nye Skylanders-figurer

Skylanders SuperChargers international autismedagDen 2. april er international autismedag, hvor FN sætter fokus på at skabe opmærksomhed om autisme spektrums forstyrrelser (ASF).

Det er en sag, som også får opmærksomhed fra spiludgiveren Activisions side, når de den 1. april i lancerer to Skylanders-figurer og to -fartøjer i rene blå og hvide farver. Det sker i samarbejde med den amerikanske interesseorganisation Autism Speaks som en del af deres kampagne Light it up Blue.

Det er figurerne Splat og Trigger Happy samt deres fartøjer Splatter Splasher og Gold Rusher, der har fået den blå/hvide overhaling. Og det er ikke blot de fysiske stykker legetøj, der har fået et nyt lag maling – figurer og fartøjer er selvfølgelig også blå og hvide inde i selve Skylanders SuperChargers.

   læs også: Hvilke Skylanders skal du bruge til Skylanders Superchargers?

 

Skylanders skal bringe et smil på læben

”Siden vi oprindeligt lancerede Skylanders, har vi hørt fra forældre til børn med en autismediagnose, at Skylanders spiller en særlig rolle i deres børn liv. Hele holdet bag Skylanders har været dybt engagerede i og stolte over at bringe disse stykker legetøj til live. Hvis de kan få et barn til at smile, så ved vi, at vi har gjort vores arbejde ordentligt,” udtaler Josh Taub fra Activision i en pressemeddelelse.

Ud over selve de blå/hvide Skylanders-figurer, så tilbyder Activision i hele april deres medarbejdere at deltage i uddannelses- og donationsprojekter. Firmaet deltager officielt i Autism Speaks såkaldte Walk den 2. april, og der foretages donationer til en række organisationer, som arbejder inden for autisme.

Du kan søge yderlige information om autisme på Landsforeningen Autismes webside.

 

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , ,