Sonic the Hedgehog skal måske medvirke i Lego Dimensions Nyheder

Rygterne svirrer om nye figurer til Lego Dimensions – Supergirl samlevejledning lækket

Forud for næste måneds store spilmesse E3 i Los Angeles er rygterne om kommende figurer og udvidelsespakker til Lego Dimensions begyndt at svirre på internettets fansider.

En af de mere interessante udmeldinger kommer fra brugeren CM4Sci i et indlæg på Lego fansiden Eurobricks’ forum. Her forlyder det, at computerspilsfiguren Sonic the Hedgehog bliver en del af Lego Dimensions kommende Serie 2 af figurer og udvidelsespakker.

CM4Sci har et ry blandt Lego-fans for at være en troværdig kilde, men endnu er der ikke nogen officiel udmelding fra Legos side omkring nyt indhold til Lego Dimensions.

   Læs også: Midway Arcade er Lego Dimensions hyldest til arkadespillene

 

Supergirl også på vej til Lego Dimensions

Selvom Lego endnu ikke er klar til at fortælle om nyhederne i Lego Dimensions, dukkede der i slutningen af april en samlevejledning samt billeder af en Lego Dimensions udgave af Supergirl op på nettet. Ligesom der er lækket enkelte og meget dårlige screenshots af Supergirl og kollegaen Green Arrow inde fra selve spillet.

Et andet meget vedholdene rygte går på, at en af de kommende udvidelsespakker vil være baseret på 1980’er tv-serien Knight Rider, der havde David Hasselhoff i hovedrollen.

Endelig er der de helt løse rygter, som mener, at Lego Dimensions udvides med figurer fra den nye Ghostbusters-film, Adventure Time, Harry Potter, Fantastic Beasts and Where to Find Them samt Teen Titans GO!

   Læs også: Lego Dimensions for begyndere

 

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , ,