Lego gør alting muligt – interview med TT Games’ Jonathan Smith Artikler

Vi har forsøgt at få bare lidt mere at vide om alt det indhold, der er på vej til Lego Dimensions

”Lego gør alting muligt. Det giver os uendelige muligheder, og ligesom du oplever det med det fysiske legetøj, så er der ingen grænser for kreativiteten. Det er utroligt inspirerende for udviklerholdet, som ivrigt har grebet chancen for at udvikle Toys-to-Life segmentet med nye spiloplevelser.”

Sådan lyder det fra Jonathan Smith, der er chefproducer hos spiludvikleren TT Games, der blandt mange Lego-spil også står bag Lego Dimensions. I går blev sløret løftet for det kommende års nye indhold til spillet, og i den forbindelse fik SkalViLege.Nu mulighed for at stille spiludviklerne en række spørgsmål – per e-mail.

 

   Læs også: Harry Potter træder ind i Lego Dimensions

 

Lego Dimensions Interview (3)Lego Dimensions og konkurrenterne

Da Lego Dimensions blev lanceret sidste år, gjorde Lego ikke blot deres entre på det såkaldte Toys-to-Life marked, de trådte samtidig ind i på et marked, hvor særligt Skylanders, Disney Infinity og Nintendo Amiibo allerede kæmpede hårdt om kunder og opmærksomhed.

Men præcis hvad der er, som Lego Dimensions kan tilbyde i forhold til konkurrenterne er svært at få svar på.

”De nye Story Packs vil levere en dyb, historiedreven spiloplevelse … Battle Arenas er en helt ny Lego-spiloplevelse, som vi er fuldstændig vilde med,” skriver Jonathan Smith i sin e-mail.

Det er et ’svar’, som synes klippet direkte ud af den officielle pressemeddelelse, og som ikke adresserer, at alle konkurrenternes spil ligeledes fortæller historier, og at kamp mellem spillerne for længst er introduceret i Toys-to-Life segmentet.

 

Lego Dimensions Interview (2)Lego Dimensions – en galakse langt, langt borte

Det er kun et en måned siden, at Disney Interavtive kunne fortælle, at de havde valgt at lukke ned for Disney Infinity.

Udover at det selvfølgelig giver en konkurrent mindre på spil- og legetøjsbutikkernes hylder, så har det også sat gang i spekulationerne om, hvorvidt Lego Dimensions nu kan få adgang til Disney-, Marvel- og Star Wars-universene.

”Vi kigger altid efter nye figurer og historier til Lego Dimensions,” lyder det kortfattet fra Jonathan Smith.

Heller ikke på spørgsmålet om, hvordan TT Games fremadrettet arbejder med at skabe balance i indholdet i Lego Dimensions, så det både tiltaler børn og voksne spillere, er der meget svar at hente:

”De nye udvidelsespakker tilføjer 16 af verdens mest populære universer til Lego Dimensions og varierer bredt fra film til tv-serier og spil – der er noget for alle,” er der sakset ind fra pressemeddelelsen.

 

   Læs også: Lego Dimensions for begyndere

 

Lego Dimensions Interview (1)Grev Vortech hører kun hjemme i Lego Dimensions

Jonathan Smith kan til gengæld fortælle, at når der ikke lanceres en ny startpakke til Lego Dimensions, så er det fordi spillet er designet til at være langtidsholdbart. Alle de kommende udvidelsespakker er således kompatible med det oprindelige spil og den eksisterende Toy Pad.

”Lego Multiverse vil forsat expandere i Lego Dimensions. De nye Story Packs tilføjer ikke blot nye universer til spillet, men vil også have en tilknytning til startpakkens historie. Når spillerne bevæger sig gennem fortælling vil de kunne finde og bruge nøglestensruner mod Grev Vortech” fortæller Smith.

Til gengæld er der ifølge Jonathan Smith ikke nogen planer om at udvide historien om Lego Multiverse og Grev Vortech til andre medier – så vi skal hverken forvente at se tegnefilm eller selvstændige Lego-sæt baseret på Lego Dimensions eget fiktionsunivers.

 

Se den nye Lego Dimensions trailer herunder:

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , ,