Playmobils magiske feer genopstår i nyt tema Nyheder

Nyt Playmobil-tema sætter gang i børnenes eventyrlige drømme

Playmobil inviterer i deres seneste og netop lancerede tema børnene indenfor i en magisk verden med feer, enhjørninger, skjulte skatte og glimtende tryllestøv.

Den tyske legetøjsproducent fortæller i pressematerialet, at feerne lever i et med naturen og skovens mange dyr. De bor på blade og kan gynge i træerne, mens blomsterlanterner lyser i mørke.

Det nye fe-tema består af i alt ti forskellige sæt lige fra det helt store ’Magisk feskov’-sæt til 499 kroner over fortryllede feskibe og en dragemor med babydrage og helt ned til det mindste ’Fortryllende fe med hest’-sæt til blot 59 kroner. Du kan se alle ti sæt herunder.

Det er imidlertid ikke første gang, at Playmobil har begivet sig ind i feernes magiske verden. Og flere af elementerne i den nye serie er således fuldstændigt magen til det tilsvarende fe-tema fra 2013

Årsagen til dette er ganske enkelt, at Playmobils plaststøbeforme er så kostbare at fremstille, at de med jævne mellemrum genbruges når forskellige temaer relanceres.

   Læs også: 10 millioner stykker Playmobil i døgnet

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: ,