fbpx

Star Wars-figurer på museum

/
/
img

Museumssamlingen The National Toy Hall of Fame der hører under The Strong museum i New York optager hvert år nyt legetøj i samlingen, som på den ene eller anden måde har en væsentlig placering i den kollektive legetøjsbevidsthed. I år har museets udvælgelseskomite valgt at optage de klassiske Star Wars-actionfigurer.

De første actionfigurer baseret på filminstruktøren George Lucas science fiction-film kom på markedet allerede i 1978 knap et år efter filmens premiere. Dengang var det legetøjsproducenten Kenner, der fik licensen til at producere figurer – siden er figurerne via opkøb endt hos Hasbro. Der blev i perioden fra 1978 til 1985, hvor de første tre Star Wars-film var ekstremt populære, produceret over 100 unikke figurer og solgt mere end 300 millioner figurer.

Da interessen for Star Wars-merchandise dalede i midten af 1980’erne blev produktionen indstillet, men så genoptaget igen i midten af 1990’erne da interessen for Star Wars fandt ny næring i dels genudgivelserne af de oprindelige film samt de tre nye film i sagaen.

“Vi er beæret over at være blevet optaget i The National Toy Hall of Fame, og at The Strong anerkender Star Wars-actionfigurernes store indflydelse på legetøjsbranchen. Star Wars-actionfigurerne er lige så legendariske som kampen mellem Kraftens lyse og mørke side, og har sørget for timevis af glæde til generationer af børn i alle aldre,” udtaler John Frascotti, chief marketing officer hos Hasbro.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :